Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere, da der er forskel på, hvilke kommuner, der giver tilskud til forskellige grupper af borgere. Du bliver derfor bedt om at indtaste din bopælskommune, hvorefter du får vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 480 kr/person
  • Folkepens socialpens efterløn Hvidovre 330 kr/person

Kursusdage

  • 29-09-2021
    Onsdag
    15:00 - 17:00
  • 13-10-2021
    Onsdag
    15:00 - 17:00
  • 27-10-2021
    Onsdag
    15:00 - 17:00
  • 03-11-2021
    Onsdag
    15:00 - 17:00
  • 08-12-2021
    Onsdag
    15:00 - 17:00

Beskrivelse

Onsdag d. 29. september
Verdens største demokrati: Kan Indien overhovedet kaldes et folkestyre, når en tredjedel af de folkevalgte står anklaget for forbrydelser, der omfatter mord, kidnapning og landevejsrøveri? I dette foredrag stiller vi skarpt på verdens største demokrati. Er det Indiens største præstation som nation, eller bare et kæmpestort fupnummer? Vi prøver at forstå demokratiet på indiske præmisser: Hvordan afspejler folkestyret det indiske samfund? Og hvordan afspejler de politiske kampe Indiens grundlæggende brudflader? Ét er sikkert… Indisk politik er en meget kraftigere suppe end den danske!

Onsdag d. 13. oktober
Indiens stærke mand: I 2019 vandt statsminister Narendra Modi igen en klar sejr ved det indiske valg. Mod alle forventninger øgede han sit mandattal – en uhørt præstation for en siddende indisk statsminister. Alt tyder på, at Modi kommer til at dominere indisk politik de næste mange år. Men hvem er denne Modi, der trodser den politiske tyngdekraft? En hardcore hindunationalist, der splitter landet langs religiøse skel? Eller manden, der vil forvandle Indien til en regional stormagt og en global spiller i det 21. århundrede?

Onsdag d. 27. oktober
Kvinder & kaste i Indien: Hvorfor findes der en særlig afdeling for svigermødre i Delhis største fængsel? Hvad betyder det, når en pige beskrives som ”hvedeagtig” i en indisk bryllupsannonce? Og hvordan kan en kasteløs kvinde blive leder af en delstat med over 200 millioner indbyggere? I dette foredrag ser vi nærmere på kvinder og kaste i Indien, to emner, som dominerer den ofte begrænsede danske mediedækning om Indien. Bag de grelle historier gemmer sig en større historie om sædernes forfald, sejlivede traditioner, og en moderne tid, der trænger sig på.

Onsdag d. 3. november
Historien og Mahatma Gandhi: Mahatma Gandhi er verdens mest kendte inder, og lederen af den indiske uafhængighedsbevægelse. Han besejrede det britiske imperium med pacifisme og civil ulydighed, og har inspireret hele verden med sin visdom og sit mod. Men hvem var denne lille spinkle mand med den store vilje og kæmpe gennemslagskraft? Hvad var hans vision? Og hvad kan vi lære af ham i dag?

Onsdag d. 8. december
Polyesterprinsens arv: Dhirubhai Ambani startede som benzintank-passer i Yemen, fortsatte som polyester-grossist i Bombays basar, og endte som grundlæggeren af Reliance, Indiens største virksomhed målt på omsætning. I dag bor hans ene søn Mukesh i en privat skyskraber på toppen af Cumballa Hill i Mumbai, mens den anden søn Anil er på fallittens rand. Med udgangspunkt i Ambani-familien historie, ser vi nærmere på indisk økonomi, som længe har underpræsteret, men i dag synes at være i kraftig vækst. Hvorfor gik det som det gjorde? Og hvad kan vi forvente af fremtiden?

Peter Johansen

Læs mere

Lignende kurser