Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 325 kr/person

Kursusdage

  • 13-11-2022
    Søndag
    11:00 - 13:00

Beskrivelse

I kilen mellem Dyrehaven og Jægersborg Hegn finder du et lille stykke Danmarks historie midt inde i skoven. Det er Raadvad by, som i dag er fredet, og hvor det er muligt at følge et fabrikssamfunds udvikling gennem mere end 300 år. Den idylliske lille by med Rådvaddammen fremstår i dag næsten uændret fra da den i slutningen af 1700-tallet udviklede sig som industriby omkring Raadvad Knivfabrik. Her langs Mølleåen og omkranset af skov finder vi de gamle boliger, som husede fabrikkens ansatte; det særprægede og smukke vandrehjem; Raadvad Kro, og de gamle fabriksbygninger, som i sin tid husede vandmøllen. Det er netop her vi skal ind efter en lille historisk rundtur i Raadvad. Vi skal nemlig besøge den gamle knivfabrik og nogle af de arbejdende værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere. Og her skal vi bl.a. møde Stine Ring Hansen på bronzeværkstedet og keramiker Bente Hansen. Vi skal høre om processer og fremstillingsmetoder og opleve, hvordan nogle af de færdige resultater kommer til. Så kom med til Raadvad og få et fantastisk indblik i et af Danmarks første små industrisamfund, som fungerede relativt isoleret og i samspil med naturen.

Bemærk

Arrangementet inkluderer guidet rundvisning i området ved Marianne Bentzen. Besøg på ca. 3 forskellge værksteder på fabrikken i Raadvad med fokus på kunsthåndværk og kunst. Mødested: Nede foran Raadvad Kro, Svenskevej 52, 2800 Kgs. Lyngby, hvor AOFs guide, Marianne Bentzen, vil møde jer.

Lignende kurser