Beskrivelse
Som en konsekvens af koleraepidemien i København 1853 byggede Lægeforeningen fra
1853 til 1857 første etappe af nogle sunde og billige boliger for arbejderklassen. Man byggede 240 meget små lejligheder, og der kom til at huse ca. 900 beboere. Da alle etaper af byggeriet var færdig var der ca. 550 lejligheder, der i alt husede ca. 2500 personer. Det var små lejligheder, men de havde lys og luft mellem husene, ligeledes var der fællesarealer, vaskehuse, badeanstalt, en brugsforening, første i København, bibliotek mm. Alt sammen
noget helt nyt, sundere og meget bedre en de gamle boliger, som byen ellers
tilbød hovedstadens indbyggere. I 1959 blev det hele fredet på trods af, at Københavns Kommune ønskede området erstattet af Farum Midtpunkt. I 1990 erne
gennemgik Brumleby en renovering, hvor der blev installeret mange forbedringer
rent boligmæssigt for beboerne, bl.a. dobbeltvinduer, indlagt varmt vand,
centralvarme og bad med indendørstoilet. Vi har fået en medarbejder fra museet til at vise os dette efter et foredrag om stedet og bagefter tager Pia gruppen rundt til de forskellige interessante huse i området som i dag er meget eftertragtede boligområde i København.
Bemærk
Besøget omfatter rundvisning og foredrag i museet ved intern medarbejder. Mødested: Brumlebyen 134, 2100 Kbh. Ø (indgang fra Østerbrogade 57), hvor AOFs guide Pia Mengel vil møde jer ved indgangen. Pia guider jer rundt i området, efter besøget i museet.