Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 735 kr/person

Kursusdage

  • 05-03-2023
    Søndag
    09:00 - 15:00

Beskrivelse

Ørne og andre rovfugle har altid fascineret mennesker. De har siden oldtiden været brugt af de kongelige til jagt og som statussymbol i Østens herskerslægter. I Sydsverige ved Fyledalen, der er dannet i istidens afslutning af ismasserne omkring Vombsjön, har vi et af Nordeuropas bedste overvintringssteder for rovfugle af mange slags. Den dybe dal gør det til et godt sted for store fugle at svæve på opvinden ved skråningerne. Det rige liv af småvildt gør, at der er mad nok året rundt for såvel ørne, rød glente, musvåger og andre rovfugle. Ud over rovfugle kan vi være heldige at se en elg, rå- og dådyr, kronhjorte, ræve eller måske et vildsvin. Vi vil høre om områdets rovfugle, deres liv og adfærd og besøge de bedste udsigtspunkter, for at opleve hav- og kongeørne samt mange andre rovfugle. Et af stederne er Fyledalen der er 15-20 km lang og ligger tæt ved Ystad og vest for Tomelilla. Et andet er søen ved Näsbyholm.

Bemærk

Arrangementet omfatter bus tur-retur til Sydskåne, entré og guide på hele turen samt kaffe og småkager i bussen. HUSK pas, madpakke, kikkert og fornuftige sko/overtøj efter vejret!. I møder AOFs guide Pia Mengel på Hellerup Station ved busserne senest kl. 09:00.

Lignende kurser