Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 290 kr/person

Kursusdage

  • 30-10-2022
    Søndag
    10:30 - 12:15

Beskrivelse

I Gentofte finder du Garderhøjfortet, der er det største fort i Københavns Landbefæstning. Og ikke kun den imponerende størrelse adskiller Garderhøjfort fra resten af befæstningen - fortet havde også en ganske usædvanlig begyndelse. Politikerne kunne nemlig ikke blive enige om finansieringen af fortet og Københavns Befæstning, og derfor tog en gruppe borgere selv affære. Almindelige danskere indsamlede den svimlende sum af 1,5 millioner kroner – i en tid, hvor en øl kostede fem øre – og fortet endte heldigvis med at blive en realitet. Garderhøjfortet blev udrustet med kraftige kanoner i pansertårne, mindre kanoner, og maskingeværer i forsvindingstårne. På denne rundvisning kommer vi rundt på hele Garderhøjfortet og får bl.a. mulighed for at komme op i fortets største kanontårn, hvor vi selv kan prøve at skubbe det i stilling. Efter rundvisningen skal vi opleve, at de to store kanoner skydes af, hvilket kun sker en gang om måneden. Og selv om du måske ikke interesserer dig for krig, krudt og kugler, så giver Garderhøjfortet et fantastisk indtryk af en spændende tid i dansk historie og politik. Så kom med til en spændende dag.

Bemærk

Arrangementet er arrangeret af Marianne Bentzen og omfatter særomvisning med intern guide. Mødested: Garderhøjfortet, Garderhøjfort 4, 2820 Gentofte - ved indgangen, hvor AOFs guide, Marianne Bentzen, vil møde jer. Obs: Turen er for både små og store, dog egner den sig ikke for dårligt gående.

Lignende kurser