Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere, da der er forskel på, hvilke kommuner, der giver tilskud til forskellige grupper af borgere. Du bliver derfor bedt om at indtaste din bopælskommune, hvorefter du får vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 220 kr/person
  • Arbejdsledig 140 kr/person
  • Efterløn 140 kr/person
  • Pensionist 140 kr/person

Kursusdage

  • 11-11-2021
    Torsdag
    19:00 - 21:00

Beskrivelse

Har du allerede været på AOF's besøg hos Amager Bryghus, og har du fået lyst til at vide endnu mere om øllets forunderlige verden? Så arrangerer vi nu et udvidet besøg, hvor der bliver plads til at "nørde" lidt mere og gå lidt dybere.

Hvordan er det lige, at korn bliver til øl? Hvad gør gæren - og hvorfor bruger bryghuset ikke bare dansk humle? Kan surt øl virkelig være meningen - og smager det ligefrem godt? Hvordan planlægger man egentlig en øl-opskrift? og bliver resultatet altid som forventet?

Version 2,0 af bryggeribesøg på Amager Bryghus fordrer, at du allerede har deltaget i den "almindelige" rundvisning på bryghuset. Besøget krydres med særligt udvalgte og måske lidt krævende øl - og det forventes af deltagerne, at de er nysgerrige og spørgelystne.

Amager Bryghus indtog sit nye domicil i Kirstinehøj i Kastrup 1. oktober 2017.

Amager Bryghus har i de sidste år placeret sig på Top 100 listen over verdens bedste bryggerier.
Bag bryggeriet står Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm, som begge er uddannede diplombryggere fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. De to startede bryghuset sammen i 2007. Deres ambition er at give alle øl-elskere en god oplevelse, og de satser som udgangspunkt på en lokal forankring, men de eksporterer også deres øl til mange andre lande.

Bemærk

For at deltage på version 2,0 forudsættes det, at du har deltaget på ét af de tidligere hold på Amager Bryghus (eller at du har erfaring med ølbrygning fra andre steder)

Lignende kurser