Lille Mølle og Christianshavn
Start: 22.04.2023, kl. 08:30
AOF Sydvest Sjælland - Slagelse , AOF Sydvest Sjælland
Slagelse Busterminal, Ndr. Stationsvej 1, 4200 Slagelse
AOF Sydvest Sjælland
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 795 kr/person
Kursusdage
-
22-04-2023Lørdag08:30 - 17:00
Beskrivelse
Vi starter denne tur med direkte kørsel til det centrale København hvor vi mødes med vores lokal-guide, Lisa Elsbøl. Lisa tager os med til det gamle Christianshavn, der i sin tid blev anlagt af Christian IV. I mange år blomstrede bydelen, der hurtigt blev befolket af driftige købmænd og håndværkere. Med tiden kom der også en del industri i området hvor B & W var den største – og i øvrigt det største skibsværft i Danmark. Vi går ad de hyggelige gader og ser nogle af de smukke baggårde mens vi får fortællingen om denne bydel, der omkring år 1900 var meget travl og med rigtig mange – ofte fattige - indbyggere. 100 år senere har freden næsten sænket sig, efter at man har foretaget en del by-sanering. Ikke desto mindre står mange af de gamle bygninger stadig, nu indrettet som dejlige boliger og spændende og kreative virksomheder. Glæd dig til et besøg i den hyggeligst bydel i København.
Efter byrundturen har vi samlet appetit og kører til Amager Strandvej hvor vi skal spise frokost
Efter frokost fortsætter besøget på Christianshavn i Lille Mølle. Når vi træder ind ad døren, er det som at gå direkte ind i en bolig for 100 år siden. Møllen blev i 1916 købt af en ung ingeniør, der indrettede den som fabrik og som privat hjem. Hjemmet er fordelt på fem etager med stuer, værelser, huler, et vinbryggeri og – ikke mindst en gildesal. Ingeniøren og hans hustru var kendt for at have et åbent hjem med besøg af mange spændende mennesker og i det hel taget for afholdelse af mange middage og fester. Ingeniøren døde allerede i 1949 men hans hustru boede i møllen indtil 1972 og hun ændrede ikke ved indretningen i alle de år. Så her er en helt unik mulighed for et blik bagud i tiden. Vi bliver vist rundt af Lille Mølles kyndige omviser, der levendegør det liv, der blev levet i møllen, udpeger de mange spændende ting fra fjerne lande, som ægteparret havde dekoreret deres hjem med, viser skjulte skabe og rum frem og på den måde tager os med på en fantastisk tidsrejse.
PRIS pr. person: DKK 795,-
Prisen inkluderer: transport, byrundvisning på Christianshavn, frokost inkl. én genstand, entré og rundvisning i Lille Mølle, kaffe i bussen
Dagens Program:
10.00: Byvandring, Christianshavn
12.00: Frokost (ekskl. drikkevarer)
13.30: Rundvisning, Lille Mølle
Afgangs- og ankomsttider:
By Afgang Hjemkomst
Næstved, Sct. Jørgens Park 08.00 17.35
Næstved, Rådmandshaven 08.10 17.25
F24 Ringsted, Nørretorv 08.30