Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 1085 kr/person

Kursusdage

  • 03-06-2023
    Lørdag
    08:50 - 15:00

Beskrivelse

Tæt ved Helsingborg ligger den tidligere kongelige sommerresidens Sofiero omgivet af en skøn park. Stedet blev sommerresidens for den svenske Kong Gustav VI og Kronprinsesse Margaretha, der var Dronning Ingrids forældre. Dronning Ingrids far var meget haveinteresseret og især de smukke rhododendron havde hans store interesse -og det bærer haven heldigvis præg af og kan nydes i dag. Stedet er nemlig offentligt tilgængeligt og netop i maj måned blomstrer de mere end 10.000 smukke rhododendron. Ud over rhododendron rummer parken mange andre overraskelser og megen skønhed, som fx Dronning Silvias blomstersmykke - en gave fra det svenske folk samt et nyt bed lavet i anledning af Kong Gustav XVI´s fødselsdag i 2016; et orangeri og vinhus samt Dronning Ingrids legehus. Det er også muligt at besøge selve slottet, hvor det royale liv udfoldede sig i fordums tid. I parken vil en dansk guide tage os med rundt og fortælle uddybende om parken og slottet. Efter besøget spiser vi frokost på Slotscafeens etrrasse med dejlig udsigt til Danmark. Vi har ialt ca. 3 timer i Slotsparken. Hjemturen går over Helsingør-Helsingborg med dejligt kik til Kronborg.

Bemærk

Arrangementet omfatter bus tur-retur til Sofiero i Sverige, entré og guide på hele turen, Intern guide i Sofiero, frokost på Slotscafeen. HUSK pas. I møder AOFs guide på Hellerup Station ved busserne senest kl. 08:50.

Lignende kurser