Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere, da der er forskel på, hvilke kommuner, der giver tilskud til forskellige grupper af borgere. Du bliver derfor bedt om at indtaste din bopælskommune, hvorefter du får vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 1345 kr/person

Kursusdage

  • 06-06-2021
    Søndag
    08:55 - 17:00

Beskrivelse

Lejre har en tusind år lang historie. En storhedstid var sagn - og vikingekongernes tid. Området er stort, men vi får en guidet tur som starter i stenalderen og vi slutter besøget i den nye kongehal - en kopi af det største vikingehus fundet i Danmark i Gl. Lejre. Et godt udgangspunkt for vores videre tur til ringborgen ved Køge - som er den nyeste udgravede ringborg fra Vikingetiden. Den blev anlagt af Harald Blåtand omkring 980 og giver gode ramer for at fortælle om kongerne fra Lejre som - måske - samlede det første kongerige Danmark. På vej mellem Lejre og Køge spiser vi en styrkende frokost.

Bemærk

Turen omfatter bus tur-retur fra Hellerup Station med guide Lisa Elsbøll på hele turen, entré til Lejre og Vikingeborgen, Frokost i Fasaneriet (- eksklusiv drikkevarer). Intern rundviser i Lejre. Husk gode vandresko, fornuftigt tøj og en flaske vand til turen. Kontakt AOF hvis der er særlige hensyn i forbindelse med maden. Turen er for en mindre gruppe på max 20. Alle skal bære mundbind i bussen og sidde med afstand til dem, man ikke bor sammen med! OBS: Mødetiden er senest kl. 08:55, da bussen afgår fra Hellerup Station præcis kl. 09:00!

Lignende kurser