Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere, da der er forskel på, hvilke kommuner, der giver tilskud til forskellige grupper af borgere. Du bliver derfor bedt om at indtaste din bopælskommune, hvorefter du får vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 150 kr/person
  • Pluskortmedlem 142,5 kr/person

Kursusdage

  • 30-07-2021
    Fredag
    17:00 - 18:30

Beskrivelse

Vi mødes på hjørnet af Istedgade og Skydebanegade. Herfra går vi over i  Skydebanehaven, hvor de kongelige skydebrødre skød efter papegøjen og allerede i middelalderen blev ophavsmænd til udtrykket: at have skudt papegøjen.

Vi fortsætter ud på Otto Krabbes Plads. Her skal I høre historier om Vesterbroforbryderne Røde Kai og Harry Guldarm og de barske panserbasser, som helt alene kunne styre et helt værtshusslagsmål.

Vi springer hen i Dannebrogsgade, hvor Istedgades gamle biograf "Loppen" lå indtil omkring 1940. Herfra kan vi se Istedgade 63, hvor det legendariske værtshus Café Jernstangen lå. På husets anden sal voksede  revyskuespillerinden Liva Weel op fra ca. år 1900.

Langs med Istedgade når vi Saxogade, hvor Saxogadebanditterne huserede frem til 1970´erne. Og hvor nytårsløjerne år 1900 gjorde, at hele Vesterbro i en hel uge stank af noget unævneligt sort, klistret og meget ulækkert.

Turen slutter på hjørnet af Valdemarsgade og Istedgade, hvor I skal høre om pesthuset, der endte som dansesalon, og om opfinderen Ellehammer, som lavede flyvemaskiner, motorcykler, biler m.m. i sit mekaniske værksted i en baggård i Istedgade.

 

Mødested: Hjørnet af Istedgade og Skydebanegade.



Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter


Lignende kurser