Refshaleøen – Alchemist, Himmeltrappen og street-food
Start: 08.06.2023, kl. 16:00
AOF Hvidovre , AOF Hvidovre
Restaurant 56 grader, Krudtløbsvej 8, 1439 København K
Frederik Lindskov
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 155 kr/person
- Folkepens socialpens efterløn Hvidovre, Hvidovre 125 kr/person
Kursusdage
-
08-06-2023Torsdag16:00 - 18:30
Beskrivelse
Vi mødes foran Restaurant 56 grader Nord.
Herfra går vi forbi kanonbådsskurene og det nye Noma og fortsætter forbi den gamle vandflyverhangar. I forbifarten føjer vi boligkomplekset Margretheholm til og går videre til det vanvittigt visionære projekt, Amager Bakke: En fuldt funktionel skibakke oven på et moderne forbrændingsanlæg. Det sidste nye i området er Himmeltrappen med 7449 ophængte eukalyptusstammer og adgang til taget.
Vi fortsætter til studieboligkonceptet ’Urban Riggers’ og Refshaleøens mest populære bar-og-sauna ved vandkanten ’La Banchina’.
Vi hører om Danmarks største kunsthal, ’Copenhagen Contemporary’, der med gallerist Faurschou ved roret fremviser international kunst i verdensklasse i B&Ws gamle smedjehal. Vi går samtidig forbi ‘Øens Have’ skabt af folkene bag Østregro - et bæredygtigt taglandbrug på Østerbro.
Ved siden af CC ligger B&Ws gamle Skabelonloft, hvor man med lysprojektioner udskar skibsdele i kæmpeformat. Stedet er nu lavet om til et atelierfællesskab.
Vi slutter dagen af ved indgangen til det nye udendørs streetfood-marked, ’Reffen’, hvor man kan vælge at slutte oplevelsen af med mad og drikke.
Turen er på ca. 3 km. og egner sig ikke for langsomt gående og gangbesværede.
Mødested: Foran Restaurant 56 grader, Krudtløbsvej 8, 1439 København K.
Slutsted: Refshaleøen, Reffen (tæt på havnebus og bus mod Christianshavn)