Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 190 kr/person

Kursusdage

  • 25-11-2023
    Lørdag
    10:30 - 11:15

Beskrivelse

Husk billet på kr. 65 er ikke inkluderet i prisen.I dybet under Christiansborgs Slot finder I de ca. 3000 m2 borgruiner fra Absalons Borg og Københavns Slot. Gennem middelalderen beskyttede borgene den blomstrende handelsby København mod fjendtlige angreb, som ofte kom fra Hansestæderne.

Saxo fortæller, at Absalon opførte sin nye bispeborg fra 1167. Da den i 1368 var ca. 200 år gammel, blev København angrebet af det tyske Hanseforbund. De brændte byen af og afsluttede angrebet i 1369 med at rive Absalons Borg ned.

 Rundt om den nedrevne borg gravede man en stor voldgrav og smed jordfylden oven på ruinen af Absalons Borg. På toppen af denne blev Københavns Slot opført, og den nye borg stod færdig i 1380-erne.

Gennem tiden fik Københavns Slot en masse om- og tilbygninger, indtil det til sidst ikke kunne bære mere. Så i 1731 rev Christian 6. slottet ned og opførte i stedet et smukt barokslot, som blev kaldt for Christiansborg Slot. 

Her skal I bl.a. høre om de uhyggelige, mørke og fugtige fangehuller med navne som Troldhullet og Den mørke Kirke, hvor politiske fanger og andre kriminelle ofte sad indespærret i mange år - og selvfølgelig om kongedatteren Leonora Christina, der var kongefamiliens personlige fange i næsten 22 år.

Mødested : Udenfor indgangen til Ruinerne i den indre slotsgård, som vender ud mod Ridebanen.

Gå igennem Kongeporten og drej til højre. Her finder I trappen ned til Ruinerne.

(I kan tage metroen til Gammel Strand).


Billet til Ruinerne er ikke inkl. - den koster 65 kr.Du køber den selv, og siger at du deltager på Hannnes rundvisning.

Bemærk

Billet til Ruinerne er ikke inkl. - den koster 65 kr. Du køber den selv, og siger at du deltager på Hannnes rundvisning.

Lignende kurser