Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 360 kr/person

Kursusdage

  • 29-10-2021
    Fredag
    11:00 - 14:00

Beskrivelse

- og frokost i den historiske Kanalcaféen

Klunkehjemmet i Frederiksholms Kanal stammer fra 1900-tallet og er bevaret næsten uændret. Stemningen er præget af hjemlig hygge samt sans for gode materialer og godt håndværk fra klunketiden.

Selve ejendommen er fredet. Den er opført omkring 1850 og blev i 1886 erhvervet af grosserer Rudolph Christensen, medindehaver af båndfabrikken Christensen og Hansen, der havde udsalg på Østergade i København. I 1890 flytede grossereren ind i lejligheden på 2. sal med sin hustru fru Elina Christensen, født Hamberg, og tre børn.

Lejligheden var da nyindrettet af tidens bedste dekoratører. Alle disse interiører er bevaret og næsten uændret. Rudolph Christensens døtre frøkenerne Gerda og Ellen Christensen blev boende i lejligheden til deres død i 1963 og har med stor pietet værnet om forældrenes hjem.

De testamenterede hjemmet til Nationalmuseet, der allerede i 1942 havde opmålt og fotograferet lejligheden. Med undtagelse af to rum fremtræder den næsten helt, som den var i årene mellem 1890 og 1914. Stuerne forevises for nedrullede gardiner, da dagslys vil ødelægge de snart 100 år gamle tekstiler.

Efter rundvisningen spiser vi smørrebrød i Kanalcaféen i Frederiksholms Kanal kl. 12.15.

Rundvisningen er ikke egnet for gangbesværede.

Prisen er incl. 2 stk. smørrebrød, dog excl. drikkevarer.

Mødested: Natinalmuseets information, Ny Vestergade 10

Bemærk

Mødested: Nationalmuseets information, Hovedindgangen, Ny Vestergade 10, København K

Lignende kurser