Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere, da der er forskel på, hvilke kommuner, der giver tilskud til forskellige grupper af borgere. Du bliver derfor bedt om at indtaste din bopælskommune, hvorefter du får vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 325 kr/person
  • Efterlønsmodtagere Albertslund 225 kr/person
  • Arbejdsledige Albertslund 225 kr/person
  • Pensionist 225 kr/person

Kursusdage

  • 09-10-2021
    Lørdag
    11:00 - 14:00

Beskrivelse

Omkring det gamle København ligger der en ring af parker og grønne haver. Det er resterne af den fæstning, der i 700 år omkransede byen. Den ældste del af denne fæstning blev påbegyndt i midten af 1100-tallet og senere udvidet i midten af 1600-tallet. Bag de gamle volde boede der næsten 160.000 mennesker, der hver dag skulle have friske forsyninger gennem de fire smalle byporte. Da fæstningen endelig faldt, var der hårde kampe om områdets udnyttelse. Nogen ville totalbebygge det gamle fæstningsareal, andre ville skabe et grønt parkbælte omkring byen. Det endte med et typisk dansk kompromis, hvor dele af området blev bebygget. Dele af fæstningen overlevede dog som parker. Kastellet forblev i militærets varetægt. Herfra opstod Østre Anlæg, Botanisk Have, Israels Plads, Ørstedsparken og søen i Tivoli. Byhistorikeren og forfatteren Allan Mylius Thomsen fører os gennem de grønne parker, fortæller om voldenes historie, og om baggrunden for deres nuværende udseende. Vi slutter turen af med en god frokost på restaurant Puk.
Mødested: Kongeporten - indgang til Kastellet fra Esplanaden.

Lignende kurser