Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 540 kr/person

Kursusdage

  • 01-07-2023
    Lørdag
    10:45 - 14:15

Beskrivelse

Fredensborg Slot er et af Kongehusets foretrukne residenser og har i århundreder dannet ramme om større officielle statsbesøg og familiebegivenheder i kongehuset. Oprindeligt blev slottet opført for Frederik IV af arkitekt J. C. Krieger i 1720-26, hvorefter det vidtforgrenede slotsanlæg er opstået trinvis gennem 1700-tallet under medvirken af århundreds bedste danske arkitekter. Den reserverede Have er kongehusets helt private fristed i slotsparken og den indeholder både prydhave, urtehave og orangeri samt Dronningens 75 års fødselsdagsgave fra Folketinget: Årstidshaven, der består af fire afdelinger nemlig; Forårshaven, Forsommerhaven, Eftersommerhaven og Efterårshaven. Desuden skal vi nok også lige smugkigge på Miss Fredensborg, der er guldbryllupsgaven fra det kongelige ægtepar til hinanden i 2017. Urtehave og orangeri leverer hver dag frisk grønt til kongefamilien og sørger for at de kongelige gemakker er pyntet smukt med egne blomster. AOF har arrangeret en kongelig formiddag, hvor vi guides rundt i selve slottet med den berømte kuppelsal,slotskirken (som vi kender fra royale begivenheder) samt i Den Reserverede Have (udefra) og Orangeriet. Sidstnævnte var Prins Henriks 60 års fødselsdagsgave. Det kongelige gartneri sælger krydderurter, stiklinger og planter, alle med oprindelse i det kongelige gartneri. Efter rundvisningen trakteres vi med en dejlig frokost i Country Market.

Bemærk

Arrangementet omfatter rundvisning ved intern guide i Fredensborg Slot, have og orangeriet. Besøget slutter med frokost og drik i en restaurant Country Market i nærheden. I møder AOFs guide Pia Mengel ved parkeringspladsen ved indgangen til Slotsarealet, 3480 Fredensborg kl. 10:45.

Lignende kurser