Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 350 kr/person
  • Arbejdsledig, Tårnby 280 kr/person
  • Efterløn, Tårnby 280 kr/person
  • Pensionist, Tårnby 280 kr/person

Kursusdage

  • 25-08-2023
    Fredag
    17:00 - 19:00

Beskrivelse

Prisen inkluderer maden, men ikke drikkevarer.
 
Byhistorikeren og forfatteren Allan Mylius Thomsen guider en tur gennem den charmerende bydel, hvor Christian IV satte mange byggeprojekter i gang. Et af de helt store var Christianshavn, som han påbegyndte i 1618. Den nye by blev opført efter hollandsk forbillede og delt med en kanal midt gennem bydelen, der var selvstændig købstad til 1674. Senere tider har udvidet Christianshavn med flådebasen Holmen og nye opfyldninger i vestenden.

Den lille by var i mange år nærmest provinsiel, og her opstod mange skibsværfter, hvor især Burmeister & Wain udviklede sig til et verdensforetagende. Christian IV's by overlevede både bybrande og bombardementer, men ikke saneringsiveren i midten af 1900-tallet. Selvom mange historiske bygninger faldt, har Christianshavn stadig bevaret sin charme med de mange overlevende historiske huse bag de gamle volde.

Efter byvandringen slutter vi turen med at spise stegt flæsk ad libitum i den hyggelige Restaurant Christianshavns Færgecafe.

Mødested: Indgangen ved Vor Frelsers kirke.

Bemærk

Mødested: Indgangen ved Vor Frelsers kirke.

Lignende kurser