Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere, da der er forskel på, hvilke kommuner, der giver tilskud til forskellige grupper af borgere. Du bliver derfor bedt om at indtaste din bopælskommune, hvorefter du får vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 295 kr/person
  • Arbejdsledig 230 kr/person
  • Efterløn 230 kr/person
  • Pensionist 230 kr/person

Kursusdage

  • 11-09-2021
    Lørdag
    11:00 - 13:00

Beskrivelse

Prisen inkluderer maden, men ikke drikkevarer.
 
Byhistorikeren og forfatteren Allan Mylius Thomsen guider en tur gennem den charmerende bydel, hvor Christian IV satte mange byggeprojekter i gang. Et af de helt store var Christianshavn, som han påbegyndte i 1618. Den nye by blev opført efter hollandsk forbillede og delt med en kanal midt gennem bydelen, der var selvstændig købstad til 1674. Senere tider har udvidet Christianshavn med flådebasen Holmen og nye opfyldninger i vestenden.

Den lille by var i mange år nærmest provinsiel, og her opstod mange skibsværfter, hvor især Burmeister & Wain udviklede sig til et verdensforetagende. Christian IV's by overlevede både bybrande og bombardementer, men ikke saneringsiveren i midten af 1900-tallet. Selvom mange historiske bygninger faldt, har Christianshavn stadig bevaret sin charme med de mange overlevende historiske huse bag de gamle volde.

Efter byvandringen slutter vi turen med at spise i den hyggelige Restaurant Christianshavns Færgecafe.

Mødested: Indgangen ved Vor Frelsers kirke.

Bemærk

Mødested: Indgangen ved Vor Frelsers kirke.

Lignende kurser