Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 275 kr/person
  • Arbejdsledig 210 kr/person
  • Efterløn 210 kr/person
  • Pensionist 210 kr/person

Kursusdage

  • 21-09-2021
    Tirsdag
    17:00 - 19:30

Beskrivelse

Prisen inkluderer en guidet rundvisning, en sandwich og et glas vin eller vand/øl samt en Rådhuspandekage.

Københavns Rådhus er mere end 100 år gammelt og gemmer på flotte lokaler og et utal af kroge og spændende historier.

Tag med og oplev dele af rådhuset, som man normalt ikke ser, sammen med Rådhusbetjent Kristoffer Ruth Sahlholdt fra Rundvisningsenheden. Vi starter ved grundstenen i kælderen, og vi runder turen af i et af rådhusets smukkeste mødelokaler med en sandwich, lidt at drikke og en af de berømte Rådhuspandekager.

Rådhuset er bygget som borgernes hus i en tid, hvor man havde behov for at slå sin status fast over for adel og kongemagt. Det afspejler husets arkitektur og indretning både ude og inde, hvor dekorationer og detaljer findes over alt.  Men på trods af den helt specielle historie, er Københavns Rådhus ikke et museum, men et hus som også lever og ånder i nutiden, som centrum for byens styre og som arbejdsplads for mange hver eneste dag.

Prisen inkluderer en guidet rundvisning, en sandwich og et glas vin eller vand samt en Rådhuspandekage.

Mødested: Rådhusets bagside ved brandstationen.

Bemærk

Vi mødes ved Rådhusets bagside ved brandstationen.

Lignende kurser