Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 2240 kr/person
  • Nedsat betaling, Næstved 1960 kr/person

Kursusdage

  • 05-09-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 12-09-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 19-09-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 26-09-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 03-10-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 10-10-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 24-10-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 31-10-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 07-11-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 14-11-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 21-11-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 28-11-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 05-12-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 12-12-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 19-12-2022
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 16-01-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 23-01-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 30-01-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 06-02-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 20-02-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 27-02-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 06-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 13-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 20-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 27-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

Dansk litteraturhistorie – Fra oldtiden til det 20. århundrede.

Den der sætter sig for at fortolke og analysere en tekst kan sammenlignes med detektiven, der indsamler spor i jagten på at løse mordgåden. Således kan viden om den litterære teksts samtid være et af de spor, der kan aftvinge teksten dens indre stemme. Væsentligt er det også at følge litteraturen fra dens mundtlige overlevering til dens skriftlige og mere genrespecifikke form. Denne kursusrække er inddelt i 5 enkeltkurser af 5x2 timer. Ved begyndelsen af hver periode vil de politiske, religiøse, kulturelle og samfundsmæssige forhold blive gennemgået. Vi vil derefter i fællesskab læse og fortolke markante og tidstypiske litterære tekster. Alle tekster udleveres ved begyndelsen af de enkelte kurser.


800-1300 Oldtid og middelalder:
Fælles for myter, eventyr og folkeviser er at de tidsmæssigt ikke kan stadfæstes, men alle tilhører en mundtlig tradition, der bliver fortalt videre fra generation til generation. Kendskabet til nordisk mytologi stammer fra myter, der blev nedskrevet omkring 1200, hvorimod de fleste eventyr først bliver samlet i 1800-tallet. Folkeviserne, som er opstået i et lavadeligt overklassemiljø, ses nedskrevet i de unge adelsdamers poesibøger i det 16. og 17. århundrede, men samles også først endeligt i 1800-tallet. Med Harald Blåtand indvarsles en brydningstid. Asatroen erstattes af kristendommen og med den indføres det latinske alfabet.


1600-1700 Barok og oplysningstid:
Det barokke menneske sætter sig for at omforme naturen, så den i højere grad minder om den orden og stabilitet der kendetegner den himmelske verden. Man afskyer det naturlige og søger i stedet det kunstfærdige og illusoriske. Kingo skriver dels svulstige hyldestdigte til den enevældige konge og dels salmer hvor den jordiske verdens svigefuldhed ønskes afløst af himmerigets evige lyksalighed. Med oplysningstiden følger helt andre tankemønstre. Nu er det, det fornuftige, det nyttige og det naturlige der er i fokus. Det der ikke kan forklares rationelt forkastes. Holberg står helt centralt i perioden og er bl.a. fortaler for et mere oplyst borgerskab.


1800-1870 Romantik og romantisme:
Det følelsesmæssige får en fremtrædende plads i romantikken og indvarsles med to store åndelige bevægelser – organismetanken og nyplatonismen. De søger begge harmoni og helhed, men det er primært organismetanken der kommer til at sætte sig spor i litteraturen. Med Begivenheder som tabet af Norge, statsbankerotten og bombardementet af København sker der et skred i opfattelsen af tilværelsen som harmonisk og helhedsorienteret. Digterne får i højere grad fokus på det meningsløse og det dæmoniske og dermed afløser romantismen romantikken. Men det nye voksende borgerskab fastholder enkeltdele fra de to åndelige retninger og derved opstår begrebet biedermeierkulturen.


1870-1920 Det moderne gennembrud:
Georg Brandes holder i 1870 en række foredrag på Københavns universitet, der kommer til at ændre den danske litteratur. Han opfordrer forfatterne til at ”sætte problemer under debat” og i stedet begynde at skrive om noget mere væsentligt end blot kærlighedens mange ansigter. Datidens forfattere tager begejstret imod den nye opfordring og begynder bl.a. at skrive om sociale forhold, religionens rolle og kvindens stilling. Den nye skrivestil går under betegnelsen naturalisme og tager sit udgangspunkt i naturvidenskaben. Kravet er en objektiv og realistisk skildring af virkeligheden, hvor mennesket ikke er styret af en guddommelig hånd, men et produkt af biologiske og fysiske love.


Nyere tids litteratur:
Med afslutningen af 1. verdenskrig sker der et værdiskred og troen på økonomisk og politisk stabililet og et positivt syn på den menneskelige udvikling falder til jorden. Digterne må finde udtryksmåder, der i højere grad svarer til deres oplevelser af virkeligheden. Det subjektive erstatter det objektive og afslører det kaos der ofte præger menneskets indre liv. Samtidig er arven fra det moderne gennembrud intakt og den socialrealistiske skrivestil ses i diverse variationer op igennem det 20. århundredes litteratur. I årene efter 2. verdenskrig spores en optimisme og tro på bedre tider. Velfærdsstaten bliver en realitet og litteraturen får mange forskellige udtryk og stemmer. Denne rigdom i litterære variationer ser vi helt op til nutidens litteratur.

Lignende kurser