Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 2720 kr/person
  • Nedsat betaling, Næstved 2380 kr/person

Kursusdage

  • 02-09-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 09-09-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 16-09-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 23-09-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 30-09-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 14-10-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 21-10-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 28-10-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 04-11-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 11-11-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 18-11-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 25-11-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 02-12-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 09-12-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 16-12-2022
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 06-01-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 13-01-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 20-01-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 27-01-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 03-02-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 10-02-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 24-02-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 03-03-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 10-03-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 17-03-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 24-03-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 31-03-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 14-04-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 28-04-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00
  • 05-05-2023
    Fredag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

Idehistoriske strømninger i Europa –fra antikken til det 20. århundrede.
 
Tilbage i 600-tallet f.Kr. dannede Grækenland grundlag for de demokratiske, kulturelle og filosofiske tanker, der kom til at præge Europas historie helt op til vor tid. Denne kursusrække kommer til at se nærmere på de religiøse, samfundsmæssige, filosofiske og videnskabelige strømninger i de forskellige perioder.  Ved begyndelsen af hvert kursusforløb vil de overordnede ideer blive gennemgået, og sammen vil vi læse og gennemgå nogle de markante filosoffer fra de enkelte perioder. Kurset består af 5 enkeltforløb af 6 x 2 timer. Alle tekster udleveres ved kursets start.

 
Antikken:
I antikken gik Grækenland fra at bestå af velfungerende, selvstændige bystater, til at blive underlagt Alexsander den Stores rige og senere indlemmet i Romerriget. Platon og Aristoteles, to af antikkens største tænkere, havde derfor hver deres bud på, hvordan disse bystater skulle styres og af hvem. Efter bystaternes fald vendte andre tænkere som Epikur og Seneca blikket indad. Opgaven for dem blev at opstille nogle leveregler, der efter deres opfattelse førte til et roligt og harmonisk liv.

 
Middelalderen:
Middelalderen bærer i høj grad præg af den katolske kirkens behov for at konsolidere sig og befæste sin magtposition. Grundstenene bygger navnlig på kirkefaderen Augustin. Med ham får vi det første gudsbevis indenfor kristendommen, og det efterfølges af Anselm af Canterbury og senere hen af Thomas Aquinas. Det er også Aquinas fortjeneste, at Aristoteles endelig bliver accepteret af kirken. På den litterære scene skriver Dante sit berømte værk: ”Den guddommelige komedie”, hvori han samler de tanker og ideer, middelalderen er udtryk for.

 
Renæssance og reformation:
Firenze er i 1400-tallet epicenter for de nye strømninger, der bevæger sig væk fra kirkens faste greb. Mennesket sætter sig selv i centrum, og dermed kommer begreber som humanisme og individualisme i spil. Erasmus af Rotterdam er en ledende skikkelse inden for nordeuropæisk humanisme og er med til at forberede reformationen. Han og Luther er dog uenige om, hvorvidt menneskets vilje er fri i forhold til Gud, og det bliver som bekendt Luther, der bryder med den katolske kirke. På den naturvidenskabelige front står den engelske filosof Francis Bacon som fortaler for den naturvidenskabelige og tekniske revolution, som bl.a. Galilei og Newton er eksempler på.

 
Oplysningstiden:
Det er de engelske empirister med Hume i spidsen, der er igangsætter af oplysningstidens idemateriale. Begreber som fornuft og oplysning bliver tidens løsen, og det er navnlig i Frankrig, at den finder sit mest markante udtryk. Voltaire kritiserer især Descartes rationalistiske naturopfattelse og bliver fortaler for en deistisk gudsopfattelse. Rousseau er optaget af uligheden mellem mennesker og argumenter for, at det bl.a. gennem opdragelse er muligt at ændre og ophæve denne ulighed. Kant udmærker sig med sit bidrag inden for især moralfilosofien med begreber som den gode vilje og det kategoriske imperativ.

 
Romantikken og optakten til det moderne gennembrud:
Med romantikkens indtog får følelseslivet atter et legalt rum. Det udmønter sig i hele to store åndelige retninger: Organismetanken og nyplatonismen. Steffens introducerer den første retning i Danmark, mens nyplatonismen er en genopdagelse af Platons oprindelige tanker. Hegel indtager en dominerende plads i 1800-tallet med begreber som verdensånd og objektivitet. Grundtvig inspirerer med ordene ”menneske først, kristen så” den danske højskolebevægelse. Mill, Darwin, Marx og Feuerbach gør alle op med vedtagne normer og sandheder og kommer med nye bud på samfunds- og evolutionsopfattelser, kvindens stilling og religionen. Brandes bestiger talerstolen på Københavns universitet og giver med sin berømte foredragsrække om ”Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur” startskuddet til det moderne gennembrud i norden.



Lignende kurser