
Skovbad
Start: 19.04.2021, kl. 09:00
AOF Kalundborg, AOF Center Sjælland
Røsnæs Naturskole, , Røsnæsvej 458 4400 Kalundborg
Thuri Seidler Kledal
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 180 kr/person
Kursusdage
-
19-04-2021Mandag09:00 - 12:30
Beskrivelse
Nordisk Skovbad (Shinrin Yoku)
Thuri Kledal, fra Naturrefugium guider en Nordisk Skovbadstur. En afslappende nydelsestur i naturen.
På denne tur kan du opleve et skovbad på egen krop.
Skovbadet består af guidninger ind i rolige bevægelser, korte og langsomme vandringer (højst 2 km) i stilhed, guidede sansninger og stillesidning.
Vi er afsted i en gruppe på højst 12 deltagere. Du skal medbringe tøj efter vejret, et siddeunderlag og lidt vand. Husk at vi går og sidder stille, så lag på lag tøj er godt. I vinden og skyggen er det ofte koldere end man lige regner med.
Thuri er uddannet reg.naturterapeut, PhD i sundhedsvidenskab og
underviser i Skovbadsguidning.
Skovbadet kommer fra Japan, hvor det betegnes Shinrin Yoku
og betyder at være indhyllet i skov. Når du skovbader, så er du indhyllet i
naturen og bruger dine sanser mere end dine tanker. Du kommer tættere både på
naturen omkring dig og din egen natur.
Forskellen på et skovbad og en almindelig gåtur, opleves af
de fleste som en meget mere nærværende tilstedeværelse med dyb forbindelse til
naturen.
Konceptet Skovbadning, er udviklet i Japan i 80'erne, hvor der var
brug for en metode til at koble af, fra et hektisk hverdagsliv som også i dag
udgør en af vores største sundhedsrisici i følge WHO. I dag indgår
skovbadning i det nationale sundhedsprogram.
De japanske studier viser at skovbadningen kan reducere
blodtrykket, nedsætte stress ved at stimulere det parasympatiske nervesystem,
løfte depression og humøret, øge koncentrationsevnen og energiniveauet og det
ser til med ud til, at have en positiv indvirkning på vores immunforsvar.
Thuri Kledal kommer fra Naturrefugium
og underviser på Nordisk Skovbadsguideuddannelsen.