Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 345 kr/person
  • Byhøjskolen Fredericia 0 kr/person

Kursusdage

  • 02-10-2021
    Lørdag
    10:00 - 15:00

Beskrivelse

Byhøjskolens kurser er åbne for alle, men er særligt målrettede til beboere hos Boligkontoret Fredericia og boli.nu. Hvis du bor hos et af boligselskaberne, skal du derfor vælge pristypen Byhøjskolen Fredericia. Andre deltagere skal vælge pristypen Fuldt betalende

Byhøjskolen Fredericia er støttet af BL – Danmarks Almene Boligers pulje mod ensomhed skabt af coronaepidemien.
Bag projektet står Boligkontoret Fredericia, Boli.nu, AOF Center Sydjylland, Hannerup Kirke, Fredericia Tyrkisk kulturforening, Foreningen Korskær og den Boligsociale Helhedsplan Fredericia.

I slægtsforskning er vi begunstiget af at have adgang til et omfattende kildemateriale på internettet om fortidens levevilkår.
Kurset tager fat hvor det bliver svært for mange begyndere – nemlig hvad gør vi, når vi har fundet forfædrene i kirkebøgerne? Hvordan finder vi ud af mere om deres liv?
Kursets første del giver derfor en introduktion til hvordan man kan undersøge ejendomsforhold og livsbetingelser.
Her vil fokus ligge på kilder til ejendomsforhold – tingbøger, skifter mv.
I kursets anden halvdel, kigger vi på forskellige kilder til at kortlægge atypiske livsforløb, hvor nogle er lettere at gå til end andre – eks. søfarere, soldater og straffefanger. Afslutningsvis, kigger vi også på arbejdsdelingen mellem nationale arkiver og lokale arkiver.
Kort sagt, er kurset for dig som kender til kirkebøger og folketællinger men har svært ved at komme videre.
 
Lektion 1-3: Kilder til ejendom og materielle forhold
• Introduktion til brug af tingbøger, forsikringsoversigter og matrikler
• Introduktion og gode råd til arbejdet med skifter
• Søgning med vejledning efter egne forfædres ejendomsforhold
 
Lektion 4-6: kilder til livsbetingelser og livsforløb
• Introduktion til retsprotokoller som bredt materiale
• Introduktion til at spore atypiske livsforløb (eksempelvis fattigvæsen, fængsler og søfart)
• Introduktion til de lokale arkiver

Medbring egen computer og en madpakke.


Lignende kurser