Tro, kaos og hedonisme i Brødrene Karamazov
Start: 12.05.2023, kl. 10:00
AOF Esbjerg , AOF Center Sydjylland
Vor Frelsers Kirke, Kirkegade 24, 6700 Esbjerg
Frantz Leander Hansen
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 400 kr/person
Kursusdage
-
12-05-2023Fredag10:00 - 11:45
-
13-05-2023Lørdag14:30 - 16:15
-
14-05-2023Søndag14:30 - 16:15
-
15-05-2023Mandag10:00 - 11:45
Beskrivelse
Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij (1821-1881) sluttede et imponerende forfatterskab af med kæmperomanen Brødrene Karamazov (1880). Romanen kan kaldes en slægtshistorie, men derigennem gives et billede af hele samtidens Rusland, hvor Dostojevskij er meget optaget af kaos og nihilisme. Samtidig beskæftiger romanen sig med vilkårene for erkendelse og tro under disse vanskelige forhold, og vi finder her en meget spændende teologi. Endelig kan romanen også læses som et psykologisk kriminaldrama udløst af mordet på familiens overhoved, Fjodor Karamazov.
Fjodor Karamazov er en hæmningsløs libertiner og topegoist, hvis fire sønner alle har ’gode’ grunde til at myrde ham. Det er den impulsive og sensuelle Dmitrij, den intellektuelle skeptiker Ivan, den blide religiøse Aleksej og den illegitime søn Smerdjakov. I centrum står et rivaliseringsforhold mellem faderen og Dmitrij om Grusjenka, en sand femme fatale. Men også Aleksejs læremester, munken Zosima, spiller en stor rolle.
Første dag gives en oversigt over Dostojevskijs liv og værk, og de følgende tre dage gennemgår vi Brødrene Karamazov.
Vi anvender Marie Tetzlaffs nye oversættelse, Sisyfos 2020. Deltagerne bedes selv anskaffe værket.