Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 540 kr/person

Kursusdage

  • 25-03-2023
    Lørdag
    08:30 - 10:50
  • 22-04-2023
    Lørdag
    08:30 - 10:50
  • 13-05-2023
    Lørdag
    08:30 - 10:50
  • 17-06-2023
    Lørdag
    08:30 - 10:50

Beskrivelse

Tag med Mette Møller Jensen - som er sygeplejerske og nordisk skovbadsguide – på et guidet nordisk skovbad, en sansevandring i naturen, hvor vi bevæger os i et langsomt tempo over et forholdsvis lille areal. Der er således ikke tale om et bad i en skovsø eller lign. Man kan i stedet sige, at vi bader i det vi sanser i naturen. Vandringen foregår i stilhed med fokus på de sanseoplevelser, som naturen inspirerer til. Mange oplever skovbadet som en mental pause med en følelse af dyb ro. Sanseindtryk fra træerne, dyrene, vandet og planterne skærper dit nærvær. Det mindre betydelige opløses af dufte, lyde, fornemmelser og synsindtryk. Undervejs gør vi små ophold og vi afslutter med en siddende meditation.
Det Nordiske skovbad stammer fra det Japanske skovbad "Shinrin Yoku" som betyder at bade i skovens sanseindtryk.
I Japan tages Shinrin Yoku ret seriøst, da flere forskningsresultater underbygger at tid i naturen har en positiv indvirkning på vores mentale og fysiske helbred. Resultaterne viser bl.a. forbedring af søvn, sænkning af blodtryk og lavere stressniveau.
Medbring: sidde-liggeunderlag, varmt tøj og fodtøj efter vejret.  Vær opmærksom på at vi kun bevæger os ganske langsomt, hvilket kræver varmt tøj. Fodtøj til ujævnt terræn, da vi ofte bevæger os udenfor stierne.



Lignende kurser