Svampekursus
Start: 14.09.2023, kl. 17:00
Silkeborg-Viborg Aftenskole , AOF MIDT Aftenskolerne
ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg
Jan Kjærgaard
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 820 kr/person
Kursusdage
-
14-09-2023Torsdag17:00 - 20:30
-
21-09-2023Torsdag17:00 - 20:30
-
28-09-2023Torsdag17:00 - 20:30
-
05-10-2023Torsdag17:00 - 20:30
-
12-10-2023Torsdag17:00 - 20:30
Beskrivelse
En klog mand sagde engang, at ”svampe er efterårets blomster”. Netop nu kan man ikke gå tur i skoven uden at støde på svampe.
Men svampe har et dobbelt ry: De er dødsens giftige – og de kan spises.
Begge dele er til en vis grad korrekt.
På kurset her skal vi forsøge at få styr på skidt og kanel. Vi skal lære grundbegreberne og få kendskab til de vigtigste svampegrupper.
Kurset er lavet som en kombination af ture i skoven, hvor vi hver gang mødes på forskellige steder ude i omegnens skove. Bagefter har vi indendørs teori.
Husk fornuftigt fodtøj til turene og medbringes gerne en kurv eller anden åben beholder og et par gamle aviser til at sortere svampe på.
Desuden anbefaler vi at du medbringer en forfriskning og lidt mad på grund af tidspunktet.
Kurset er anlagt som et kursus for begyndere udi svampekundskab.
14. september
Mødested: P-pladsen ved Ørnsøcenteret
21. september
Mødested: P-pladsen ved Østbadet, Almind Sø, Horsensvej
28. september
Mødested: Jenskær, p-pladsen ved Gjessøvej 49
5. oktober
Mødested: Hårup Sande, p-pladsen ved Linåvej - 1 km. øst for krydset ved Skærbækvej
12. oktober
Mødested: Velling Skov. P-pladsen ved Velling Igelsø (tidligere Vellingvej 33)