Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere, da der er forskel på, hvilke kommuner, der giver tilskud til forskellige grupper af borgere. Du bliver derfor bedt om at indtaste din bopælskommune, hvorefter du får vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 125 kr/person
  • Efterlønsmodtager 100 kr/person
  • Arbejdsledig 100 kr/person
  • Pensionist 100 kr/person

Kursusdage

  • 09-06-2021
    Onsdag
    18:30 - 21:00

Beskrivelse

Bølgeskvulp, duften af saltvand og fornemmelsen af sand. Stranden er fyldt med skønne sanseindtryk, der tilmed gavner din mentale sundhed. 

På denne tur i området omkring Ishøj Strand fortæller vi hvorfor – og især hvordan – du kan bruge naturen til at øge din mentale sundhed. Vi fortæller lidt om de mange undersøgelser, der dokumenterer naturens sundhedsfremmende effekt, og vi viser dig, hvordan du med nogle simple øvelser får endnu mere ud af dit ophold i naturen.
Vi mødes på P-pladsen ved kunstmuseet Arken i Ishøj. Efter en kort åndedrætsøvelse går vi ned mod stranden. Her introducerer vi dig for den næste øvelse, som du kan afprøve i eget tempo. Turen veksler mellem med korte oplæg om mental sundhed og øvelser. Med øvelserne opfordres du til at rette dine sanser ud mod naturen. Vi skal blandt andet lytte til bølgerne, smage på strandkål og finde kunststen. For at få det fulde udbytte kommer du indimellem til at gå i stilhed, som hjælper dig med at rette din opmærksomhed ud mod naturen og alt, hvad den byder på af ro og afslapning.
Turen slutter, når vi er tilbage ved P-pladsen; senest kl. 21. Hvis der er tid, og du har lyst, kan du deltage i en afslapningsøvelse, inden vi forlader hinanden.
Turen er ca. 5 km rundt langs stranden samt i klitterne.
Mødested: P-plads ved Kunstmuseet Arken
Turledere: Annette Snitkjær, lærer og mindfulness-instruktør og Helene Kemp, biolog og master i sundhedsfremme.


Bemærk

Praktiske oplysninger: Medbring tøj, der passer til vejret og noget at drikke.
Turen er ca. 5 km rundt langs stranden samt i klitterne.
Mødested: P-plads ved Kunstmuseet Arken
Turledere: Annette Snitkjær, lærer og mindfulness-instruktør og Helene Kemp, biolog og master i sundhedsfremme.


Lignende kurser