Lignende kurser

Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud

Kursusdage

Beskrivelse

Vi mødes til en guidede Sanketur i Nationalparken Thy med spisning. Der vil være intro. til Nationalpark Thy og aftenens emne. Vi går en tur ved søen og i skoven hvor vi finder spiselige blomster.
Vi hører om blomsterne, deres kendetegn og anvendelsesmuligheder - sirup, gelé, kompot, salater, desserter og kagepynt. Alle har mulighed for at sanke til eget forbrug (der vil være bøtter). Senere spiser vi på bålpladsen ved Nors Sø.

Menu vil være Aperitif med syrensaft. Urtepesto med blomster. Pandekager med spinat og tomatsalsa. Helstegt mørbrad med persille. Marinerede skud af humle og gederams. Mad muffins med blomkål, skinke og forårsløg. Grøn salat med årstidens vilde blomster. Hjemmebagt baguette med sødskærm og urtesmør.

Efter spisning går vi en tur op på Isbjerg og nyder udsigten over Hanstholm Vildtreservat.
Over kaffe og blomstersmåkager hører vi om dannelsen af reservatet i 1930’erne, opkøb af klitlodderne og hvordan tilværelsen formede sig for de husmænd, der boede på klitheden i gamle dage og hvordan de brugte området.  

Bemærk

Mødested: P- Pladsen ved Nors Sø/Isbjerg. (Følg Hindingvej fra Nors Kirke til P- Pladsen)

Lignende kurser