Beskrivelse
Kina er verdens
største udleder af Co2, men samtidig har Kina allerede i mange år været det
land i verden, der investerer mest i grønne teknologier og er helt i front når
det gælder udviklingen af alternative energiformer. Der er simpelthen en grøn
revolution i gang – og derfor er det er vigtigere end nogensinde at holde øje
med hvad der sker i Riget i Midten. Næsten halvdelen af alle nye elbiler i
verden i 2021 blev solgt i Kina; og i Shanghai skal halvdelen af alle nye biler
køre på el eller brint inden 2025. Og til at hjælpe det på vej, er der allerede
opsat langt over 800.000 ladestandere over hele landet. Målet er at Kina skal
være Co2 neutral inden 2060. Kom og hør om, hvordan de har tænkt sig at nå det.