Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 100 kr/person

Kursusdage

  • 10-11-2022
    Torsdag
    19:00 - 21:00
  • 24-11-2022
    Torsdag
    19:00 - 21:00

Beskrivelse

Mine 113 dage som Saddams gidsel – oplevelser fra Mellemøsten efteråret 1990

Med Niels Mogensen

Indledningsvist fortæller Niels om sit arbejdsliv for Nilfisk i Mellemøsten i årene 1985-90, hvor Niels og familien havde bopæl i Kuwait City.

Vi hører om den politiske situation, som gav afsæt for Iraks invasion af Kuwait d. 2. august 1990 – og om oplevelserne på selve invasionsdagen og de efterfølgende uger i Kuwait. Om hvordan landet ”blev lukket ned” og de derboende danske familier, der blev tilbageholdt i landet, kom i situationer, som ingen af dem havde kunnet forestille sig.

Efter tre uger i Kuwait rejste Niels i en bilkonvoj med andre danskere gennem ørkenen til Bagdad i håb om hurtigt at kunne rejse videre til Danmark. Det ufrivillige ophold for danskere og andre vesterlændinge i Bagdad blev dog langt længere end forventet – og først efter tre lange måneders tilbageholdelse, lykkedes det Niels at komme tilbage til Danmark. Opholdet i Bagdad var præget af svingende humør, godt kammeratskab, kedsomhed, organisatoriske udfordringer og ikke mindst Anker Jørgensens besøg for at få de danske gidsler frigivet.

Afslutningsvist vurderer Niels situationen i 1990 i lyset af det Mellemøsten, som vi via medierne kender i dag.

Drabsefterforskning - Virkelighed eller Fiktion?

Med Arne Woythal

Arne Woythal har som kriminalassistent beskæftiget sig med drabsefterforskning i mere end 25 år. Han har været ansat i Gladsaxe Politis afd. A, Rejseholdets Drabssektion og siden 2007 I Københavns Vestegns Politis Personfarlig Kriminalitet. Han har i sin lange karriere i politiet været med til at efterforske nogle af de mest spektakulære forbrydelser. Blandt andet æresdrabet i Slagelse på Gazala Khan og Tønder-sagen. I sin tid i drabsafdelingen i Gladsaxe Kriminalpoliti var Arne Woythal med til at efterforske et dobbeltdrab i Herlev, der resulterede i, at der for første gang i Danmarkshistorien blev afsagt to livstidsdomme til gerningsmænd i samme sag.

I sit foredrag “Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?” tager Arne Woythal udgangspunkt i romanerne og kommer ind på politiets efterforskningsarbejde, afhøringsteknik, retsmedicin, kriminalteknisk og ikke mindst DNA-registrering.

I foredraget fortæller Arne Woythal levende om sin karriere og tager dig med ind i forbrydelsens verden, hvor du får et indblik i det minutiøse arbejde, der ligger bag drabsefterforskning.

 

Lignende kurser