Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 175 kr/person

Kursusdage

  • 24-10-2023
    Tirsdag
    19:00 - 21:00

Beskrivelse

Hør den personlige fortælling om livet som spionchef og den efterfølgende anholdelse og varetægtsfængsling.

Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen blev anholdt i Københavns Lufhavn i december 2021, blev det starten på en sag, der bliver kaldt den største vestlige efterretningsskandale i 70 år.
Nu fortæller hovedpersonen selv, hvordan det var at blive fængslet og sidde i celle 18 i Hillerød arrest i 71 dage, og hvordan han fik hverdagen til at gå bag tremmerne og blandt kriminelle. Her brugte han blandt andet tiden til at reflektere over sine tanker om vores retssystem og om forholdet mellem embedsmænd og politikere.

Han fortæller også om sin karriere som topchef for både FE, PET og Forsvarsministeriet, om efterretningsarbejdet og om nogle af de komplekse trusler, Danmark står over for i disse år.

Efter foredraget vil der være tid til spørgsmål og debat.

Lars Findsen (f. 1964), cand.jur., tidligere bl.a. chef for PET og FE, ministersekretær og departementschef. I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark. Han har som den eneste været chef for både PET og FE. Han er dermed også en af de eneste vestlige efterretningschefer, der både har været chef for sin nations indenrigs- og udenrigsefterretningstjeneste. Lars Findsen har været med til at håndtere politiske skandaler med store personlige konsekvenser. Men først og fremmest har han i to årtier været med til at forsvare demokratiet og passe på Danmark i en periode med Muhammedtegninger, høj terrortrussel og voldsomme udenrigs- og sikkerhedspolitiske begivenheder i en stadig mere kompleks verden.

Bogudgivelse: ‘Spionchefen – erindringer fra celle 18’, Politikens Forlag (2022)

Bemærk

Ingen faste pladser. Dørene til salen åbnes kl. 18.30.
Indtjekning åbner kl. 18.15

Lignende kurser