Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 100 kr/person

Kursusdage

  • 04-10-2023
    Onsdag
    15:00 - 17:00

Beskrivelse

Andreas Sommerfeldt
Konsulent ved Teknologisk Institut, vinder af Ph.d. Cup 2021.

Plastforskning – Udfordringer og barrierer i genanvendelse

Sorterer du din plast i hård og blød? Hvorfor egentlig? Og bliver den så genanvendt?

Plast er kommet for at blive, i hvert fald de næste 100-1000 år, før den nedbrydes i naturen, så det bedste, vi kan gøre, er at genanvende og måske nytænke den plast, vi omgiver os med – kan den fx designes til at være genanvendelig?

Andreas tager os med ind i plastforskningsverdenen – med fokus på genanvendelse. Som ph.d.-studerende forskede Andreas i at lave nye plasttyper, som på kommando kan nedbrydes til de oprindelige byggesten og derved være 100 % genanvendelige. Selvom det lyder for godt til at være sandt, så lykkedes det faktisk! Der er dog lige det med prisen; dvs. den pris, vi er villige til at betale for vores plastprodukter, og den betyder, at vi ikke ser de nye genanvendelige plasttyper på markedet foreløbig.

Så vi bliver nødt til at se på den plast, vi omgiver os med her og nu – og for eksempel identificere barrierer og muligheder for at gøre plasttyperne mere grønne, end de er i dag. Det kulminerer i en kæmpe udfordring: Vindmøllevinger – et af de stærkeste materialer, vi kan opnå inden for plast, og som derfor også er helt og aldeles ikke-genanvendeligt. Indtil nu.

 

Senioruniversitetet - for alle aldre
Pris for fire forelæsninger: Kr. 300
Pris for en enkelt forelæsning: Kr. 100

OBS! Ved tilmelding til ALLE 4 FORELÆSNINGER - gør blot opmærksom på det under "evt. kommentarer"

Lignende kurser