Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 100 kr/person

Kursusdage

  • 27-04-2023
    Torsdag
    18:30 - 20:30

Beskrivelse

Historien om Tysklands største band nogensinde!

Du siger Fyn – vi siger Feuer!
Den 2. og 3. juni indtager Tysklands største rockband Odense Dyrskueplads. Her vil Rammstein over to dage åbne op for deres buldrende ild-inferno af en anden verden foran i alt 90.000 jublende fans.
 
Koncerterne er en del af Rammsteins gigantiske stadion turné, der også tidligere har været forbi Parken i København og Ceres Park i Aarhus. Nu gælder det så Odense og i den anledning inviterer Odense Musikbibliotek indenfor til en aften om Rammstein i selskab med de to musikjournalister Anders Bøtter og Mikkel Falk Møller.
 
Her skal vi i ord, billeder og videoer gennemgå historien om det verdensberømte tyske band, der blev dannet tilbage i 1994. Vi skal bl.a. høre om bandtes formative år i Østtyskland. Om deres vanvittige koncerter fyldt med ild, blod og seksuelle perversiteter ad libitum. Om deres provokerende og samfundskritiske image og tekster. Om den karismatiske frontfigur Till Lindemann. Og om hvorfor Rammstein er blevet det største tysksprogede band nogensinde, der kan spille udsolgte stadion koncerter over hele verden.
Med andre ord: En oplagt opvarmning til at lære Rammstein at kende inden bandet selv rammer Odense!
 

Anders Bøtter er mangeårig radiovært og musikformidler. Han står bl.a. bag det prisvindende radioprogram ”Portrætalbum” hos Radio4 og DRs metalprogram ”Sort Søndag”. Derudover har Anders Bøtter sit eget mobile musikmedie ”Tiny Studio”, hvor han bl.a. producerer radio, tv, podcast og sin egen YouTube kanal. Anders er desuden stor kender af Rammstein, har lavet en Sort-Søndag-special om bandet og har set dem live over 10 gange.
Mikkel Falk Møller er musikjournalist, forfatter og mangeårig radiovært hos bl.a. DR og Radio4. Derudover er han ansat som musikformidler, journalist og bibliotekar hos Odense Musikbibliotek. Han har endnu ikke set Rammstein live, men satser på at det sker til koncerterne i Odense.


Lignende kurser