Priser for hele kurset

Info om priser
[dic] Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.
  • Fuldt betalende 1040 kr/person
  • Efterlønsmodtager 840 kr/person
  • Arbejdsledig 840 kr/person
  • Pensionist 840 kr/person

Kursusdage

  • 12-10-2021
    Tirsdag
    14:15 - 16:00
  • 09-11-2021
    Tirsdag
    14:15 - 16:00
  • 11-01-2022
    Tirsdag
    14:15 - 16:00
  • 08-02-2022
    Tirsdag
    14:15 - 16:00
  • 01-03-2022
    Tirsdag
    14:15 - 16:00
  • 22-03-2022
    Tirsdag
    14:15 - 16:00
  • 05-04-2022
    Tirsdag
    14:15 - 16:00
  • 03-05-2022
    Tirsdag
    14:15 - 16:00

Beskrivelse

1. Johann Wolfgang von Goethe: Wilhelm Meisters læreår (1795-96), Sisyfos 2020. Foredrag om Goethes dannelsesroman, hvor vi møder købmandssønnen Wilhelm, der ikke vil gå i faderens fodspor, han vil hellere gå teatervejen, godt hjulpet af forelskelsen i en skuespillerinde. Goethes banebrydende værk er kommet i en helt ny oversættelse ved Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad. Romanen forudsættes ikke læst.

2. Ernst Jünger: I stålstormen (1920), Gyldendal 2016. I stålstormen regnes for en af de bedste krigsromaner, der er skrevet om skyttegravskrigen under Første Verdenskrig. Ernst Jünger deltog og blev såret hele fjorten gange, og romanen bygger på de dagbøger, han skrev under krigen.

3. Theodor Fontane: Effi Briest (1894), Bechs Forlag 2019. Effi Briest er genudgivet for nylig, men den ældre udgave kan også bruges, da det er samme oversætter. Romanen har i forgrunden et ægteskabsbrud som tema, og kaldes både den tyske Madame Bovary (Flaubert) og den tyske Anna Karenina (Tolstoj). Den unge kvindelige hovedpersons romantiske forventninger støder brutalt imod samfundets restriktioner, og derigennem gives et samtidsportræt, som har klassikerstatus.

4. Ferdinand von Schirach: Forbrydelser (Gyldendal 2011). Forfatteren er en i Tyskland navnkundig forsvarsadvokat med speciale i strafferet. På denne baggrund har han skrevet noveller, som behandler forbrydelsen og dens samfundsmæssige og psykologiske implikationer, hvilket medfører tematiseringer af selve forbrydelsens natur.

5. Terezia Mora: Aliens. Ti kærlighedshistorier (Palomar 2020). Forfatteren regnes for at være i liga med Judith Herman, og vi skal læse hendes meget særegne kærlighedshistorier, som dybere set er stærke psykologiske portrætter af udsatte og ensomme mennesker, der er skildret igennem bizarre og tragikomiske situationer.

6. Volker Weidermann: Oostende 1936 - sommeren før mørket faldt på (Turbine 2019). Romanen beskriver Stefan Zweigs ophold i badebyen Oostende i sommeren 1936. Han er sammen med sin elskerinde, Lotte Altmann, og rundt om dem grupperes en række kulturpersonligheder og kunstnere, bl.a. Joseph Roth. Alle er de på flugt fra Hitlers undertrykkelse.

7. Nora Krug: Heimat – et tysk familiealbum (2018), Gads Forlag 2019. Bogen er oprindeligt skrevet på engelsk, men Nora Krug er en tysk-amerikansk forfatter, der i Heimat afsøger sin tyske familiehistorie. Det sker i en blanding af mange genrer, således er teksten ledsaget af collager, små tegneserier og fotografier fra familiealbummet.

8. Christian Kracht: De døde (Gyldendal 2018). Romanen handler om sammenstødet i 1930’erne mellem den vestlige og den japanske kultur. Charlie Chaplin optræder i romanen som ambassadør for den amerikanske kultur, og han sendes på promotion-tur rundt i Japan! Det falder en japansk embedsmand for brystet, og han sætter hårdt ind over for denne amerikanske ”kulturimperialisme”.
Deltagerne bedes selv anskaffe Theodor Fontanes Effi Briest i den nye udgave, men den ældre kan også bruges, da det er samme oversætter. Goethes Wilhelm Meisters læreår forudsættes ikke læst, men skulle man gøre det, er det bedst at anvende den nye oversættelse.
De øvrige bøger udleveres på holdene.
Deltager man allerede på holdet, er man automatisk tilmeldt den nye sæson, dvs.: Kun framelding!

Lignende kurser