Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere, da der er forskel på, hvilke kommuner, der giver tilskud til forskellige grupper af borgere. Du bliver derfor bedt om at indtaste din bopælskommune, hvorefter du får vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 105 kr/person

Kursusdage

  • 04-11-2021
    Torsdag
    19:00 - 21:00

Beskrivelse

Intet større land i verden udvikler sig i samme hastige tempo som Indien. Befolkningstallet på 1,3 millarder vokser eksplosivt, og økonomien følger trop. Indien er en af verdens førende producenter af moderne teknologi og fødevarer, og væksten foregår fortrinsvis i byerne, hvor forskellen på landets top og bund ses tydeligst.

Indien udfordrer og stimulerer sanserne én for én. Krydret mad med kardemomme og kokos, tropiske frugter og velduftende ris. På en rejse med tog gennem landet søger blikket til sneklædte Himalayabjerge, henover gigantiske sletter hvor floderne Ganges og Brahmaputra slanger sig langs grønne rismarker, og mod tropiske skove med elefanter og tigre. I syd bølger endeløse tæpper af teplantager over kølige skråninger.

Foredraget tager pulsen på dagens Indien. Vi skal høre om hvordan den fulde fart frem ikke kun bringer vækst og muligheder, men også enorme udfordringer for mennesker og miljø.

Under foredraget rejser vi rundt i Indiens storbyer, landsbyer og smukke natur til stemningsfulde billeder. Camilla fortæller om landets mange spændende tiltag og samfundsmæssige udfordringer, set i lyset af landets politiske mål; at være verdens tredjestørste økonomi i 2040.

Lignende kurser