Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 500 kr/person

Kursusdage

  • 11-09-2021
    Lørdag
    12:00 - 13:00
  • 02-10-2021
    Lørdag
    12:00 - 13:00
  • 06-11-2021
    Lørdag
    12:00 - 13:00
  • 20-11-2021
    Lørdag
    12:00 - 13:00
  • 04-12-2021
    Lørdag
    12:00 - 13:00

Beskrivelse

1. Mødegang

Torsdag d. 9. september kl. 13.15-14.15 og 14.30-15.30 eller lørdag d. 11. september kl. 12.00-13.00

FRANCISKA CLAUSEN, FERNAND LÉGER & GAN - iscenesat af Maiken Bent. Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte

Udstillingen viser værker fra 1920’erne i de år, der fletter de tre skæbner sammen. De tre kunstnere kredser på forskellig vis om opstillinger og scener med geometriske grundformer, maskinelle genstande og mennesker i industrialiserede, konstruktivistiske opløsninger.

2. Mødegang

Torsdag d. 30. september kl. 13.15-14.15 og 14.30-15.30 eller lørdag d. 2. oktober kl. 12.00-13.00

Anders Zorn. Det bedste under solen. Ordrupgaard. Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund

Ordrupgaard genåbner med den nye tilbygning Himmelhaven af den norske tegnestue Snøhetta og en særudstilling med den svenske kunstner Anders Zorn. Med udstillingen ønsker Ordrupgaard at kaste nyt lys over Anders Zorn og vise ham som en kunstner, der ikke alene fornyede kunsten med sin uforlignelige, tekniske snilde og direkte tilgang til motivet, men som også skabte varige, positive forandringer i lokalsamfundet med sin utrættelige virkelyst i hjembyen Mora.

3. Mødegang

Torsdag d. 4. november kl. 13.15-14.15 og 14.30-15.30 eller lørdag d. 6. november kl. 12.00-13.00

Anne Marie Carl-Nielsen. Ny Carlsberg Glyptotek. Dantes Plads 7, 1556 København V.

Udstillingen udfolder historien om Danmarks største, men for mange ukendte, kvindelige billedhugger, hvor skulptur, proces, skitser og fortællinger fra store offentlige bestillinger, en omfattende motivkreds, massiv international succes og en bemærkelsesværdig personhistorie vises i sin helhed for første gang siden 1946.

4. Mødegang

Torsdag d. 18. november kl. 13.15-14.15 og 14.30-15.30 eller lørdag d. 20. november kl. 12.00-13.00

Piranesi. Statens Museum for Kunst. Sølvgade 48-50- 1307 Kbh K.

Sandheder eller syner? Oplev en af 1700-tallets mest fascinerende kunstnere, når Giovanni Battista Piranesis (1720-1778) betagende og forførende værker indtager SMK. Værker, hvor syner bliver til sandhed – og sandhed bliver til syner. Hvor kunstneren nådesløst manipulerer med os og får os til at tvivle på, hvad der er fantasi, og hvad der er virkeligt.

5. Mødegang

Torsdag d. 2. december kl. 13.15-14.15 og 14.30-15.30 eller lørdag d. 4. december kl. 12.00-13.00

Verden er i dig. Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K

Verden er i dig vil undersøge hvad verden gør ved os. Udstillingen bevæger sig gennem fire temaer – Tid, Rum, Mikrober og Generationer – der alle er bygget op om nye videnskabelige spørgsmål. Fælles for alle spørgsmålene er, at de ikke lader sig begrænse; de flyder over i kunst, kultur, historie, politik og meget mere. Udstillingen blander derfor kunstværker, videnskabsfortællinger og kulturhistorier, for at fortælle historier om vores kroppes komplekse forbundethed til sin omverden.


Lignende kurser