Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 75 kr/person

Kursusdage

  • 27-03-2023
    Mandag
    19:00 - 20:45

Beskrivelse

Hvis man står ved Normandiets kyst i dag, er det ikke svært at forestille sig, at synet af de tusinde og atter tusinde skibe, der i morgentågen den 6. juni 1944 mødte de tyske soldater, må have været skræmmende. Omkring 6300 danske krigssejlere assisterede de allierede under krigen og omkring 800 deltog i invasionen i Normandiet. Derudover deltog en større mængde danskere også i andre allierede værn, lige fra flåde til luftvåben og hær. Fra Spitfirepiloter til marineinspektører og endda faldskærmssoldater.

Hjemkomst og eftervirkninger af krigen tog hårdt på flertallet af krigsdeltagerne og specielt krigssejlere, og i mange år efter krigen led de danske sømænd et politisk svigt af nærmest historiske dimensioner.

På 70-årsdagen for D-dag i 2014 var Danmark for første gang officielt repræsenteret ved mindehøjtideligheden i Normandiet, og dermed blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Danmark under Anden Verdenskrig. Dannebrog vajer nu sammen med flagene fra de øvrige allierede nationer, og det kan vi takke de danske krigssejlere for.

Kom og hør historien om denne spændende del af Anden Verdenskrig ved cand.mag. Jakob Tøtrup Kjærsgaard, som har arbejdet på Utah Beach Museum i Normandiet samt skrevet bogen Den Røde Brænding - Danske beretninger fra D-dag og invasionen i Normandiet 1944.

Lignende kurser