Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 250 kr/person
  • Pluskortmedlem 237,5 kr/person

Kursusdage

  • 07-10-2021
    Torsdag
    19:00 - 21:00

Beskrivelse

En eksklusiv aften med den Oscar-nominerede filminstruktør Thomas Vinterberg, hvor han fortæller om den kæmpestore succes med filmen ”Druk”, der har vundet et hav af filmpriser både herhjemme og i udlandet. I en samtale med forfatter og filmanmelder Jacob Wendt Jensen, får vi også historien om gennembruddet med ”Festen” og resten af karrieren, hvor film som ”Jagten” og ”Submarino” også tages op. Kort sagt en aften i filmens tegn. Om hvad vi har set på lærredet, og hvad der er foregået bag kulisserne. Thomas Vinterberg har lavet film i både ind- og udland, og han har oplevet både at blive badet i succes og rejse verden rundt med sine film. Men også noget der har lignet fiasko og skuffelser og hans liv udenfor filmen har sat dybe spor i filmene.
Der bliver naturligvis mulighed for spørgsmål fra salen.

”Druk” er set af godt og vel 800.000 danskere.
Filmen har modtaget en række priser. Blandt andet: Årets danske spillefilm ved Robertprisuddelingen i 2021 og ved European Film Awards i Berlin opnåede Druk fire priser.

Thomas Vinterberg

Læs mere

Lignende kurser