Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 680 kr/person
  • Nedsat betaling, Næstved 595 kr/person

Kursusdage

  • 03-02-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 10-02-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 17-02-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 24-02-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 10-03-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 17-03-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30

Beskrivelse

Fredagsforedrag v/ Seniorkonsulent, Kulturhistoriker Tommy P. Christensen1. Fredag d. 3. Februar 2023
Friserne - en historie fra grænselandetI dette foredrag forsøger vi at blive klogere på friserne lange og komplicerede historie, der kan følges tilbage til Romerriget og trods århundredernes gang stadig kan berettes - og lever videre i en række nordvesteuropæiske nationer.  Vi opsøger det frisiske sprog, den frisiske kultur og de frisiske landskaber. Sammen med kulturhistorikeren Tommy P. Christensen graver vi ned i Vadehavsområdet og dets forhold til de gamle hertugdømmer Slesvig og Holsten.Vi hører om politikeren Johannes Oldsen (1894-1958), født på Tønder-egnen og opvokset i det vestslesvigske Nordfrisland og hvorledes han i sit politiske virke opretholdt en tæt kontakt til friserne på Helgoland og i det nederlandske Vestfrisland. Som frihedskæmperen Harro Harring (1798-1870) var han en stor friser og overbevist skandinav.2. Fredag d. 10. Februar 2023
Bornholm - et kongerige?Bornholm nævnes som et selvstændigt kongerige, og siden oldtiden har øens bebyggelse bestået af spredtliggende enkeltgårde og huse, der efter kristendommens indførelse fordeler sig på 15 sogne.
Kristendommen slog først rod på øen i midten af 1000-tallet, og i 1200-tallet afløstes de første trækirker af mere robuste stenkirker, der tillige kunne anvende til forsvar og magasiner. Da Bornholm først og fremmest er en klippeø med god adgang til brudstens-materialer skabtes på øen en bebyggelse, der i meget afviger fra den, som kendes fra det øvrige Danmark. De såkaldte bygdeborge sladrer om en forhistorie med et forsvar mod sørøvere og erobringsforsøg utvivlsomt også i form af vendernes hærgninger i 1100-årene af den rige ø. Vi ser nærmere på argumenter, sprog og arkæologi i et forsøg på at finde indicier og en mulig datering af et bornholmsk kongerige.3. Fredag d. 17. Februar 2023
Skåninger - klemt mellem dansk og svensk?I dansk historieskrivning er det almindeligt antaget, at Skånes natur, topografi og klima er "dansk". Sammenholdt med den nemme søvej over det smalle Øresund - med trædestenene Ven og Saltholm - har man hævdet, at det har gjort det rigtigt og naturligt, at Skåne altid må have hørt til Danmark. At Skåne fra de ældste tider i geografisk henseende må have været en naturlig del af det område, der langt senere skulle komme til at udgøre en dansk statsdannelse. Sandt er det jo, at Skåne ved Hallandsåsen og de store uigennemtrængelige skove mod nord var adskilt fra de øvrige svenske landsdele. Men vikinge-tiden var netop kendetegnet af kampene om de nye rigsdannelser, som vi for eksempel ser det på den jyske Jellingsten.
Fra 800-tallet findes der kilder som understøtter, at Skåne indgik i en begyndende dansk rigsdannelse, og den seneste forskning i trelleborgene medtager nu de rester af en ringborg fra 900-tallet (tvangsborg?), der 1988-91 blev udgravet i den sydskånske kystby Trelleborg.Økonomisk fik Skåne en særstilling, der betød, at Lund blev Nordens første og mest betydningsfulde ærkebispesæde (1103), og sammen med sildefiskeriet og Skånemarkedet fik Skånelandet i middelalderen en religiøs og økonomisk tyngde som ingen anden dansk landsdel. Danskernes erobring af Skåne i denne periode er derimod underbelyst i forhold til de følgende århundreders kamp mellem den danske og svenske kongemagt om denne Øresunds-perle. 4. Fredag d. 24. Februar 2023
Halland - glemt historie om selvstændighedLandskabet Halland tilhørte i middelalderen den danske krone, og omtales i den såkaldte Hallandsliste (Kong Valdemars Jordebog, 1231). På den tid fandtes to tingpladser (ved Halmstad og ved Varberg). Men fra 1283 havde
Grev Jakob det nordlige Halland som sit grevskab, og det blev efterfølgende forvaltet af hertuginde Ingeborg Håkonsdatter. Først i 1366 blev denne del af Halland erobret af den danske kongemagt (Valdemar d. 4. Atterdag).
Halland forblev dog kun under den danske krone  frem til 1658, hvor Halland kom under den svenske krone. Landskabet skulle dog fortsat blive scene for adskillige dansk-svenske træfninger.I bogen ”Det danske Imperium” søgte de to forfattere af frigøre sig fra det nationalstats-perspektiv, der har været et karakteristika for de meste danske historieskrivning siden 1864. Men ændrer man perspektivet og i stedet  fokuserer på det grænseoverskridende - og for eksempel ser nærmere på grænseadelen under Kalmarunionen, kan man øjne en dynamisk del af den nordiske adel i unionstiden,  på forholdet mellem de gejstlige og verdslige medlemmer af de tre rigsråd, og deres til tider indbyrdes modstridende interesser. Det vil vi prøve i dette foredrag, og se hvor Historien så fører os hen. I unionstiden er det tydeligt, at høvedsmænd og godssamlere i Halland  forsøger at orientere sig grænseoverskridende.5. Fredag d. 10. marts 2023
Blekinge - historien om et grænselandSom mange andre grænseområder træder Blekinge også først ud af historiens tåger i vikingetiden. Trods talrige fund fra forhistorisk tid med monumentale grave fra bronze- og jernalder, som vidner om gammel kultur, omtales Blekinge først i en engelsk kilde fra 800-årene.
Senere fremstår Blekinge som dansk, og flere stednavne i landsdelen opregnes i Kong Valdemars Jordebog (1231).
Men kampene mellem den danske og den svenske kongemagt skulle i århundreder skade blekinge-boerne, og især Den Nordiske Syvårskrig (1563-70) ramte området hårdt, og byerne Ronneby og Sölvesborg blev ødelagt af svenske tropper. Da Blekinge i 1658 tilfaldt Sverige, anlagde svenskekongen Karl d. 11. i 1680-erne den nye isfrie hovedbase for sin orlogsflåde i den strategisk beliggende Karlskrona. De store bøge- og egeskove kunne levere træ til byens værfter, som på kort tid skabte beskæftigelse til mange håndværkere og søfolk. Byen blev samtidig residens for amtmanden i Blekinge Len, og i 1700-tallet var Karlskrona Sveriges 3. største by.6. Fredag d. 17. marts 2023
Samerne - en historie fra Nordens grænselandHvor samerne oprindelig kommer fra, og hvornår de indvandrede til deres nuværende områder er uklart, men det er almindeligt antaget, at de enten er indvandret fra øst eller er urbefolkningen i Norrland, der siden indlands-isens afsmeltning har fulgt renflokkene.
De ældste sikre fund af samisk bosætning dateres dog først til tiden omkring Kristi fødsel, men deres tilstedeværelse i Nordskandinavien kan selvfølgelig være ældre. Den ældste førstehåndsberetning om samerne er fra vikingetiden (år 890) og er en beretning om et omstrejfende folk, der holdt tamme rensdyr.
Henimod slutningen af middelalderen var deres nomadiske livsform, base-ret på  jagt og fangst samt rensdyrhold i form af større flokke af tamme rener.
Langt mere afgørende bliver kongemagtens interesse i de skind og den skindhandel, der fandt sted i Norrbotten. Gustav Vasa sendte i 1552 en kgl. foged op i Lappmarken for at få et indblik i skattegrundlaget, og det blev hurtigt klart at området kunne give langt større indtægter end hidtil. I løbet af 1700-tallet mistede de fastboende samer deres jord, som kongens foged stjal - og i stedet kunne de kun leje jorden. Samernes brugsret blev betinget af betaling af kgl. afgifter, og med lukning af grænserne på Nordkalotten i 1800-tallet blev adgangen til renernes græsningsarealer indskrænket.
Vi kaste lys over en grum historie om kampen mellem de fastboende og de farende folk, der følger årets gang og renernes vandring.

Lignende kurser