Lignende kurser

Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 130 kr/person

Kursusdage

  • 14-10-2022
    Fredag
    13:00 - 15:30

Beskrivelse

Katten fra Kazan - Peter d. Stores Rusland

I 1690-erne cirkulerede et satirisk træsnit (såkaldt Lubok), der gengav "Kat-ten fra Kazan" - Peter Aleksejevitj - i dag nok mere kendt som Peter den Store (f.1672, tsar 1695-1725). I hans regeringstid blev Rusland involveret i Den store nordiske Krig (1700-1721), og som enevoldsmonark planlagde han en gennemtænkt og langsigtet reformpolitik, der fra omkring 1715 og frem til hans død skabte fundamentet for russisk storhed.

Kulturhistorikeren Tommy P. Christensen tegner et billede af denne formative periode  for den russiske stormagt, som også er blevet central for præsident Putins fortælling om den russiske storhed og retten til at dominere sine naboer.


Ruslands historie - krige og stormagtsdrømme?

Rusland har i mere end hundrede år haft afgørende indflydelse på Europas historie. Det russiske zardømme afløstes på voldelig vis af den russiske revolution, bolsjevikkernes beslaglæggelse af al privat ejendom i landet, borgerkrigen mellem Røde og Hvide, Stalintiden, den store Fædrelandskrig og de mange kriser under Den kolde Krig frem til Sovjetunionens endelige sammenbrud i 1990-erne.
I denne foredragsrække ser vi nærmere på et udvalg af perioder i Ruslands historie siden 900-årene, og bliver klogere på udviklingen fra Rus-riget, det mongolske herredømme, tiden under Peter den Store og Katharina d. 2.s Rusland, franske, engelske og tyske aggressioner mod russervældet og senest oplevelsen af en NATO-omklamring. Der er selvfølgelig også foredrag om
Ruslands mange krige siden Berlinmurens fald og senest invasionen af Ukraine i 2022 - efter mange løgne om det modsatte.


Bemærk

Der serveres kaffe og kage i pausen.
Der udleveres undervisningsmateriele, i form af kompendie, specielt udviklet til dette foredrag.

Se mere om Tommy her

Lignende kurser