Lignende kurser

Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 1200 kr/person
  • Nedsat betaling, Næstved 1050 kr/person

Kursusdage

  • 28-09-2022
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 12-10-2022
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 26-10-2022
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 09-11-2022
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 07-12-2022
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 21-12-2022
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 18-01-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 01-02-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 15-02-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 01-03-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 15-03-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 29-03-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00

Beskrivelse

Europas kriser og konflikter - før og nu

Ved seniorkonsulent, kulturhistoriker Tommy P. Christensen, Malmø

12 onsdage i efteråret/foråret 2022/2023

Russiske angreb på fredelige nabolande, energikrise, nye alliancer og ”frosne” grænsekonflikter. Europæiske historie er ikke blevet nemmere at holde styr på med de talrige kriser og konflikter under – og efter – Den kolde Krig.
I denne spændende række af foredrag tager vi fat i de enkelte europæiske nationers historie og situation før og efter milleniumskiftet. Ofte har der i de enkelte lande være forhold, der også påvirket udviklingen uden for landets egne grænser, og som noget nyt gennemgår vi EAEU's medlemslande – Putins modstykke til EU.
Alle onsdage indledes med en landepræsentation, hvor særpræg af historisk, religiøs og politisk art ridses op, og efter en pause med kaffe, the og kage, tager vi fat på de nyere kriser og konflikter i - og omkring - nationen. Der udleveres udførligt undervisningsmateriale med kildehenvisninger ved alle foredragene. Tilsammen giver det et godt overblik over de væsentligste problemer i nyere europæisk historie.


EUROPAS KRISER OG KONFLIKTER
12 onsdage i efteråret 2022


Onsdag d. 28. september 2022
Frankrig – efter præsidentvalget i juli
Den yderste højrefløj er som så mange steder i Europa ved at blive en del af møblementet, skrev Kirsten Biering i magasinet ”Ræson” efter Emmanuel Macron havde genvundet præsident-posten, men det yderliggående Marine Le Pens Rassemblement National  er fortsat er populært hos mange fransk-mænd i EU's største land. Første halvår af 2022 havde Frankrig formand-skabet i EU, og det medvirkede utvivlsom til præsident Macron lagde sig i selen for at være på talefod med den russiske præsident Vladimir Putin. Vi kaster det lange blik på forholdet mellem de to nationer, den gamle koloni-herre og hvad der mere og mere ligner en ny imperiebygger med krige og ”begrænsede militære operationer” i sit nærområde.


Onsdag d. 12. oktober 2022
Østrig  - landet der forsvandt
Det er stadig tabubelagt i Østrig, at beskæftige sig alt for indgående med tiden efter ”Anschluss” i 1938 – hvor Østrig blev indlemmet i Det stortyske Rige, 1939-42 benævnt Ostmark - og det østrigske folk deltog i den 2, verdenskrig på tysk side.
Østrigs demokratiske forfatning fra 1920 blev ophævet i 1934, men genindført i 1945. Ifølge forfatningen er Østrig en forbundsstat (som Tyskland) bestå-ende af ni delstater eller forbundslande (Länder) hver med eget parlament og egen regering. Den kolde krig og den indenrigspolitiske borgfred medførte at retsopgøret med krigsforbryderne fra den 2. Verdenskrig og udrensningen af ledende nazister blev stærkt begrænset. Men i maj 1955 valgte de tidligere allierede at indgå en statsaftale med Østrig, der indebar besættelsens ophæv-else, uafhængighed forbundet med krav om Østrigs fremtidige internationale neutralitet og forbud mod en forening med Tyskland. Herefter blev det nye Østrig optaget i FN (1955), Europarådet (1956) og EFTA (1960). Vi ser på Østrigs skæbne i det 20. årh., og vi runder lige Bündnis Zukunft Österreich, (BZÖ), dannet i 2005 af udbrydere fra Freiheitliche Partei Österreichs (FPÖ), med bl.a. Jörg Haider.


Onsdag d. 26. oktober 2022
Republikken Irland – er Sinn Fein den nye magtfaktor?
I juni 2020 kunne man på et pressemøde høre partilederen for Fine Gael, og Taoiseach i det irske parlament, Leo Varadkar (f.1979) erklære: ”Borgerkrig-ens politik sluttede for mange år siden i vores land, men i dag slutter den også i parlamentet”. Hermed sigtede han til det forhold, at de to store, gamle liberale partier Fine Gael og  Fianna Fail siden den irske borgerkrig for et år-hundrede siden ideologisk set var stort set enige uden rigtigt at kunne for-brødres. Det der bragte forandringen ind i den irske indenrigspolitik var den overraskende store valgsejr til Sinn Fein, der normalt altid udhænges som det venstreorienterede, republikanske, irsk-nationalistiske parti, der havde tætte bånd til det militante IRA. Partiets populære leder, Mary Lou McDonald, var en vigtig faktor i partiets øgede popularitet, men alle forsøg på at danne rege-ring med Irlands to traditionelle magtpartier (Fine Gael og Fianna Fail) var dømt til at mislykkes, da de begge ville gøre hvad som helst for ikke at få Sinn Fein til magten. Vi sætter lup på historien, der naturligvis også involverer Brexit, Nordirlands stilling og udsigterne for et forenet Irland.


Onsdag d. 9. november 2022
Norge – en energileverandør som kan hjælpe EU?
Takket være vandkraften er Norge i en begunstiget situation med masser af ren strøm fra næsten 100 pct. vedvarende energi. Omkring 90 pct. af Norges elproduktion kommer fra vandkraft, og i modsætning til sol- og vindenergi er det en vedvarende energikilde, der gør det muligt at op- og nedjustere elpro-duktionen i forhold til forbruget. Alligevel vokser træerne ikke ind i himlen, da nedbørsmængderne bestemmer hvor meget vand der er til rådighed, og skal Norge dække store dele af Nordeuropas energibehov på grund af den manglende energi fra Rusland kan der opstå problemer. Vi ser nærmere på Norges – og Europas – energisituation.


Onsdag d. 7. december 2022
Ålandsøerne – i klemme ved en Nato-udvidelse
Den finske øgruppe i Ålandshavet mellem Sverige og Finland har mindre en 30.000 indbyggere, og har siden 1921 været en selvstyrende og demilitariseret del af Finland. Øgruppen har eget flag og egne frimærker og eget internet-domænenavn (.ax) samt egne nummerplader på motorkøretøjer og er ligesom Færøerne og Grønland selvstændigt medlem af Nordisk Råd. Finlands ansøg-ning om optagelse i NATO omfatter således ikke Ålandsøerne, men placeret mellem de to ansøgerlande – Sverige og Finland – er det en delikat situation. Vi følger op på historien, og ønsket om fortsat at være en demilitariseret zone. Hvad er egentlig historien bag øernes særlige status?


Onsdag d. 21. december 2022
Armenien – meget mere end Charles Aznavour
De fleste har nok hørt den charmerende fransk-armenske sanger Charles Aznavour (1924-2018), der boede i Genève, i Schweiz, men er næppe vidende om, at Aznavour  ikke kun var en populær sanger og skuespiller, men også Armeniens ambassadør ved FN.
Sovjetunionens opløsning fandt sted samtidig med Armeniens konflikt med Aserbajdsjan om enklaven Nagorno-Karabakh med armensk-kristen befolk-ning og status af autonom region, men omsluttet af det islamiske Aserbajd-sjan. En ny forfatning blev indført i 1995 efter en folkeafstemning. Den giver vide beføjelser til præsidentembedet både med hensyn til udpegelse af regering og højere embedsmænd i provinsen.
Rusland er Armeniens vigtigste strategiske partner i regionen, og de to lande har indgået en aftale om stationering af russiske tropper i Armenien. Takket være den armenske diaspora har Armenien nære forbindelser med USA, og landet ønsker nærmere samarbejde med NATO, men ikke medlemskab. I 2004 blev Armenien omfattet af EU's naboskabspolitik (CEPA). Efterfølgende er Armenien også blevet medlem af Den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) – oprettet i 2015 – af Rusland. Tiden vil vise om både-og-tilgangen har mulighederne for sig.


Onsdag d. 18. januar 2023
Kirgisistan – Asiens Schweiz og i lommen på præsident Putin?
Lad os bare indrømme, at vi hverken ved hvad hovedstaden i Kirgisistan hed-der eller om de har en præsident – og hvad han måtte hedde. Vi dykker ned i den nyere historie for den tidligere sovjetrepublik og Putins politik for repu-blikken. Kirgisistan er sammen med Kasakhstan, Hviderusland og Rusland med i det ambitiøse integrationsprojekt mellem Rusland og en række post-sovjetiske nationer – en union, der kaldes Den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU). Vi ser nærmere på dyret, der blev oprettet 2015 som en udvidelse af den eurasiske toldunion mellem Rusland, Hviderusland og Kasakhstan fra 2010.


Onsdag d. 1. februar 2023
Ungarn – en statsleder der kæmper mod raceblanding
Den ekstreme højrefløj og ”White Power”-bevægelsen har ikke kun haft fremgang i Donald Trumps USA, men stikker også sit hoved op i europæiske nationer som Ungarn. I Budapest regerer Viktor Orbán og tilsyneladende abonnerer han nu på den konspirations-teori, der hævder, at ”venstre-orienterede internationalister” ødelægger USA og europæiske lande med raceblanding gennem indvandring og nedbrydningen af nationernes køns-moral. Hvad er det egentlig Viktor Orbán hævder, og hvad truer han os og Europa med?


Onsdag d. 15. februar 2023
Kasakhstan – tidl. sovjet-republik uden betydning for Europa?
I Europa har vi let ved at se EU, som en slags Europas forenede nationer. Men for det første findes en del europæiske nationer, som for eksempel, Norge, Schweiz og Storbritannien, der ikke er EU-lande, og for det andet har Rusland i snart 20 år møjsommeligt opbygget en alternativ union, der ligner EU, men også giver stærke mindelser om den hedengangne Sovjet-union. Vi ser nær-mere på Den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) og unionens medlems-lande, med Kasakhstan som eksempel.


Onsdag d. 1. marts 2023
Georgien – et kommende NATO-land eller ?
Det kommer nok som en overraskelse for de fleste danskere, at siden NATO-topmødet i Wales 2014 – efter den russiske invasion af Krim – har man arbejdet målbevidst på den NATO's såkaldte Georgien-pakke. Centralt er det et ”Joint Training and Evaluation Centre” (JTEC) i Tbilisi, Georgiens hovedstad. Centerlederen har det siden 2015 været det danske hjemmeværns opgave at levere. Den dystre baggrund er Rusland-Georgien-konflikten i 2008, der resulterede i oprettelsen - og den russiske anerkendelse af - de georgiske udbryderrepublikker Sydossetien og Abkhasien, som af kyndige iagttagere er en væsentlig ændring af vor tids geopolitiske verden med store konsekvenser for fred og sikkerhed i Europa...


Onsdag d. 15. marts 2023
Spanien – en gl. kolonimagt med flygtningeproblemer
Spanien er et kongerige og et relativt nyt demokrati, der først i 1978 fik en demokratisk forfatning efter i årtier at have været et fascistisk diktatur under general Franco. Som kolonimagt havde Spanien erobret sig til et stort imperium af oversøiske kolonier, især i Latinamerika, hvilket fortsat giver tætte sproglige, kulturelle og økonomiske forbindelser til en række latinamerikanske lande. Spanien blev medlem af EU i 1986. Så sent som i 2010 var Spanien på 12-pladsen listen over rige lande (målet på BNP pr. indb.) - men derefter blev landet hårdt ramt af krisen i lighed med andre sydeuropæiske lande og i 2013 var landet faldet til nummer 30 på listen! Vi ser nærmere på historien og de seneste års udvikling.


Onsdag d. 29. marts 2023
Moldova – klemt af Rumænien og et Ukraine i krig
Fra 1940 til 1991 var Den Moldaviske Sovjetrepublik en del af Sovjetunionen, og i 1994 fik Republikken Moldova sin første postsovjetiske forfatning. Den havde som formålsparagraf at sikre og udvikle landets etniske og sproglige identitet, ligesom den fastslog landets permanente neutralitet.
Moldova er omfattet af EU's naboskabspolitik, og i 2005 iværksattes en hand-lingsplan for landet med henblik på en tilnærmelse til EU's regler og politiske målsætninger. EU deltager også sammen med OSCE, USA, Rusland og Ukra-ine i bestræbelserne på at mægle mellem Moldova og udbryderregionen: Dnestr-republikken. Ruslands de facto-anerkendelse af udbryderregionen be-laster forholdet til Moldova, og forholdet mellem de to lande kølnedes yder-ligere i 2006, da der opstod uenighed om prisen for gasleverancerne fra det russiske gasselskab GAZPROM - og Rusland stoppede for importen af moldo-visk vin. Også forholdet til nabolandet Rumænien har siden 1990-erne været anstrengt, og som et neutralt land vil Moldova ikke søge medlemskab af NATO, hvis Partnerskab for Fred-samarbejde landet har deltaget i siden 1994.
Vi forsøger, at blive opdateret på udviklingen i Moldova.


Der udleveres udførligt undervisningsmateriale, med kildeangivelser ved alle foredragene.

Der serveres kaffe/the og kage i pausen.

Lignende kurser