Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 440 kr/person
  • Nedsat betaling, Næstved 385 kr/person

Kursusdage

  • 23-09-2021
    Torsdag
    19:00 - 21:00
  • 14-10-2021
    Torsdag
    19:00 - 21:00
  • 18-11-2021
    Torsdag
    19:00 - 21:00
  • 02-12-2021
    Torsdag
    19:00 - 21:00

Beskrivelse

4 lokalforedrag med Palle Birk Hansen

Torsdag d. 23. september kl. 19-21
Vildtbanegrøften I og II, 1620'erne og 1720'erne
I den sydligste del af Næstved Kommune finder man de svage rester af et af landets store fortidsminder, nemlig Vildtbanegrøften i dens forløb fra 1600- og 1700-årene. Grøften med vold dannede nordgrænsen for kongens vildtbane, hvor kun kongen måtte jage stort vildt, som også blev leveret til hoffets borde. Vildtbanen falder sammen med landskabet Sydsjælland, og Vildtbanegrøften er dermed også sproggrænse mellem Sjælland, hvor man bruger stød, og Sydsjælland, hvor man ikke brugte stød som på Lolland-Falster og Fyn. Vildtbanen blev i 1774 udstykket i 12 herregårdsparceller, som blev sat på auktion. De sidste rester af Vildtbanegrøften er nu erklæret kulturminde, så vi kan levere fortidsmindet videre til kommende generationer.

Torsdag d. 14. oktober kl. 19-21
Hans Kaarsberg (1854-1929)
Hans Sophus Kaarsberg var søn af pastor Hans Berlin i Skelby. Unge Hans gik på Herlufsholm og blev senere uddannet læge ved Københavns Universitet. Hans far ansatte ham som huslæge med bolig i det rottebefængte enkesæde på Skelby Præstegård. Senere byggede Hans Kaarsberg lægeboligen Tårnet i Glumsø, hvorfra han til hest eller i vogn passede en stor patientkreds. Kaarsberg havde store litterære interesser og holdt salon i Tårnet, jævnligt besøgt af tidens litterater som fx Aakjær og Skjoldborg. Kaarsberg skrev mange bøger og var desuden ivrig jæger. Hertil kom hans indsats som globetrotter i nord og øst. Kaarsberg gjorde tidligt opmærksom på det armenske folkedrab i Kaukasus. I 1900 headhuntede Sorø Amt Kaarsberg, så han kunne opbygge et moderne amtshospital i nordenden af Sorø, i dag kendt som Kaarsberg-centret. Når vi dertil erfarer, at Kaarsberg spillede lut til egne tekster og kompositioner, så fornemmer vi en veritabel renæssanceperson. Blandt venner kaldtes han Boergeneralen. Han kørte motorcykel og talte varmt for kvindefrigørelse. Hans erindringer er fantastisk læsning.

Torsdag 18. november kl. 19-21
Hanfried og Sibylle - kurfyrst Johann Friedrich 1. og hans hustru
Johann Friedrich 1. var kurfyrste over det store, centraltyske kongerige Sachsen. De 7 tyske kurfyrsters rolle var at vælge den tysk-romerske kejser. Johann Friedrich 1. var en af de nordtyske fyrster, som bakkede op om Luther og blev protestanter i opposition til den katolske, tysk-romerske kejser Karl 5. Johann Friedrich blev leder af det Schmalkaldiske Forbund af protestantiske fyrster og lande, som gennem deres kamp fik stor betydning også for det danske rige.
I Danmark tabte den katolske side i 1534 i Grevens Fejde, og protestanten Christian 3. blev konge i 1534. Dermed var der åbnet for Reformationen i 1536, hvor Danmark blev protestantisk - og samtidig konfiskerede kongen alt kirkegods og blev hovedrig. Den katolske pengestrøm til paven i Rom sluttede. Danmark lukkede sig om sig selv.
Det Schmalkaldiske Forbund tabte i 1547 slaget ved Mühlberg mod Karl 5., og Johan Friedrich 1. mistede sin politiske betydning, men alligevel er det meste af Nordeuropa stadig protestantisk. Kurfyrsteborgen i Torgau rummer fortsat en bjørnegrotte med beboere som symbol på den tidligere magt!
Kurfyrsten af Sachsen havde naturligvis sin egen hofmaler, i dette tilfælde Lucas Cranach, som har fulgt sin kurfyrste gennem alle årene med malerier af ham og hans nærmeste.

Torsdag d. 2. december kl. 19-21
Birgitte Gøye - godsejer, lensmand og skolestifter
Birgitte Gjøe - eller Gøye, som hun kaldes i dag - blev født i ca. 1511. Hendes farfar ejede Gjøernes Gaard i Næstved. Hendes mor Mette Bydelsbak fra Gunderslevholm døde, da Birgitte var 2-3 år gammel. Faderen, rigshofmester Mogens Gjøe, lod Mette begrave i gråbrødrenes klosterkirke i Næstved, nu Axeltorv. Birgitte blev overdraget til nonnerne i Ring Kloster ved Skanderborg, og derfra fik hun en barndom og ungdom i huset hos sin stedmoder, sine søstre og senere hos enkedronning Dorothea i Kolding.
Birgitte var blevet trolovet som ca. 14-årig, hvilket gjaldt som et ægteskab, men Birgitte lagde manden på is og fik kæmpet en skilsmisse igennem i 1540. Dermed var hun fri til at gifte sig med den ca. 6 år yngre Herluf Trolle i 1544. Nu fulgte en årrække med varetagelse af godser og len og andre samfundsopgave. I 1560 overtog de Skovkloster, som de 5 år senere omdøbte til Herlufsholm. Samme år døde Herluf som kongens admiral af sår, som han havde fået i et søslag. Nu var Birgitte hovedrig og barnløs enke, og det blev derfor hende, der som den første forstander skulle effektivisere den skolestiftelse på Herlufsholm, som de sammen havde besluttet.
Sine sidste år tilbragte Birgitte på Sortebrødregaard i Næstved, som hun havde lånt af sin fætters kone Sibylle Gyldenstjerne.
Birgitte er et godt eksempel på adelskvinder i tiden, født katolsk, senere protestant, viljefast og karakterfuld, sin egen herre.

Bemærk

212-980

Lignende kurser