Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne her kan variere, da der kan være forskellige kommunale tilskud eller tilskud til særlige befolkningsgrupper. Når du lægger et kursus i kurven, så beder vi dig angive din bopælskommune, og derefter får du vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 295 kr/person
  • Arbejdsledig 230 kr/person
  • Efterløn 230 kr/person
  • Pensionist 230 kr/person

Kursusdage

  • 22-06-2021
    Tirsdag
    17:00 - 19:00

Beskrivelse

Et spændende og underholdende foredrag i den lokale restaurant SAS klubben i Kastrup med Allan Mylius Thomsen.

Fra midten af 1800-tallet begyndte København at forvandle sig. I den gamle konge-, militær- og handelsby begyndte den nye industri at vokse frem, med en deraf følgende ny arbejderklasse. Beskyttelsen i de gamle lav forsvandt, og kampen for det daglige brød blev organiseret både fagligt og politisk.

Byhistorikeren og forfatteren Allan Mylius Thomsen tegner et farverigt tidsbillede af den fremvoksende arbejderbevægelse, om byen som den voksede frem i og dens vej til magten i hovedstaden. Historien om de ufattelige fattige kår, byens arbejderbefolkning levede under, krydres med beretningen om de uhumske forhold, som de fattigste i byen blev budt. Det er en både tankevækkende og til tider fornøjelig beretning, som giver en større forståelse for både byen og dens politiske udvikling.

Sara & Michael og deres personale i Restaurant SAS klubben sørger for, at vi får serveret et dejligt måltid mad.

Prisen inkluderer maden, men ikke drikkevarer

Billedet er venligst udlånt af 3F Kastrup og forestiller Glasværket i Kastrup

Lignende kurser