Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Arbejdsledig Gentofte, Gentofte 1219 kr/person
  • Fuldt betalende 1625 kr/person
  • Efterlønner Gentofte, Gentofte 1219 kr/person
  • Pensionist Gentofte, Gentofte 1219 kr/person
  • SU modtager Gentofte, Gentofte 1219 kr/person

Kursusdage

  • 08-09-2021
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 22-09-2021
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 06-10-2021
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 20-10-2021
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 03-11-2021
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 17-11-2021
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 01-12-2021
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 12-01-2022
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 26-01-2022
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 09-02-2022
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 23-02-2022
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 09-03-2022
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 23-03-2022
    Onsdag
    13:00 - 15:00
  • 06-04-2022
    Onsdag
    13:00 - 15:00

Beskrivelse

Vores populære seniorhøjskole vil igen i år sikre, at vi møder en række spændende mennesker. De vil fortælle om deres liv, rejser og oplevelser. Debat og sang er naturligvis også på programmet. Vi mødes ca. hver anden onsdag kl. 13:00-15:00.

Seniorhøjskolen i Lyngby 2021 – 2022

Efterårsprogram:

08.09.21 - Bruden var i sort - v/Lisa Elsbøll

- om bryllup, brudekjoler og brudebilleder gennem tiderne. I de gode, gamle dage havde Jyske Lov håndfaste regler, der regulerede hvem der var for rette ægtefolk at regne. Kirken mente naturligvis at den kirkelige vielse var forudsætningen for det lovformelige ægteskab og det blev en lang strid. Romerretten, og senere Reformationen ændrede også på tingene, men fra 1922 blev det muligt at undgå en kirkelig vielse til fordel for den borgerlige. På denne kulturhistoriske lystvandring kommer vi også til at høre om medgift, brudekrone og brudebuket, ser på mere end 250 års bryllupsbilleder. Drømmen om at stå hvid brud lever fortsat i bedste velgående, og det er vel ikke så ringe endda?

22.09.21 – Tre kongelige kvinder – tre generationer – tre juvelsæt - v/Nina Hald

Smykkeskribent Nina Hald fortæller om sit arbejde med kongelige juveler - rubinsættet, som bæres af Kronprinsesse Mary, smaragdsættet fra kronjuvelerne båret af Dronning Margrethe, og historierne om de fantastiske perler i dansk kongeligt eje båret af Dronning Ingrid. En oplevelse ud i sublim luksus, glitrende ædelsten og fantastiske gallakjoler.

06.10.21 – Med H.C. Andersen i operaen - v/Henrik Engelbrecht

H.C. Andersen går i operaen over det meste af Europa. Han oplever 1800-tallets megastjerner som Maria Malibran, Giulia Grisi og Jenny Lind, de splinternye operaer af Verdi og Wagner, og han skriver hjem om den vilde oplevelse af at sidde i de enorme operahuse i Napoli, Wien og Paris. Tag med H.C. Andersen i operaen. Vær med helt fra begyndelsen, da han selv som teenager drømmer om en stor sangerkarriere og synger i koret på Det Kongelige Teater - og oplev ham få kastet mange af de operatekster, han forsøger sig med, da han bliver fyret som sanger, direkte i hovedet igen af Det Kongelige Teaters direktion.

20.10.21 – Maja-Lisa Engelhardt og kirkeudsmykninger – v/Michelle Garnier 

Maja Lisa Engelhardt har siden sin debut i 1985 på Nikolaj været regnet som en af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere. Til daglig bor hun i Paris sammen med gemalen Peter Brandes i Asger Jorns gamle hus. Hun er en troende kunstner og har efterhånden udsmykket over 30 kirker, ikke bare i Danmark men også i USA. Maja-Lisa Engelhardt er en kunstner med en særlig teknik og et særligt udtryk, som også er hendes signatur. Et udtryk som går fra det figurative til det abstrakte eller måske endda omvendt.

03.11.21 – Født i Horsens tugthus - v/Niels Ole Frederiksen

Niels Ole Frederiksen er født og opvokset i Danmarks vel nok mest afgrænsede kirkesogn - nemlig Horsens Statsfængsel. Eller som stedet hedder i sin oprindelige og folkelige version "Horsens Tugt-hus". Foredraget kommer med nogle glimt fra tiden efter krigen og halvtressernes Danmark og beretter om nogle af de fanger, som foredragsholderen som barn kom i kontakt med, bl.a. den mest berømte af alle udbryderkonger i Danmark, nemlig den legendariske Carl August Lorentzen.

17.11.21 – Mit liv som broder – v/broder Theodor

Den danske munk, broder Theodor fra Basilica di San Francesco i Assisi, fortæller om sit liv før han blev munk, og om det arbejde han har udført som broder i den katolske orden i 12 i Roskilde. Broder Theodor beretter om sine mange interessante oplevelser gennem tiden og om de sidste 28 år, hvor han har været tilknyttet Franciskaner ordenen i Assisi.

01.12.21 – Kim Larsen – Danmarks nationalskjald - v/Claus Hagen Petersen

Claus Hagen Petersen har fulgt Kim Larsen og Gasolin fra den spæde start på Christianshavn. Den specielle bydel inspirerede gasserne med dens skæve eksistenser, faldefærdige rønner og maleriske miljøer til en række af deres største hits. Kim Larsen boede i 10 år på "havnen", hvor han i Gasolin’ opnåede verdensberømmelse i Danmark. Jeg var med, da de i 1976 forsøgte at erobre USA…uden held. Vi hører nærmere om Kims solokarriere i tiden efter Gasolin’ og får et bud på, hvorfor Kim Larsen og hans musik blev alle mands eje her til lands - suppleret med en mængde anekdoter.

Forårsprogram:

12.01.22 – Dansk film i 120 år - v/Hans Jørgen Møller

I filmens barndom var Danmark en stormagt og en verdens succes. Og gennem tiderne har dansk film tilkæmpet sig langt mere opmærksomhed end vores lands størrelse berettiger. Ud fra mine mere end 15 år som filmjournalist fortæller jeg historien om en utrolig udviklingshistorie.

26.01.22 – Michael og Anna Ancher – et kunstnerægteskab - v/Birgitte Zacho

Anna og Michael Ancher mødte hinanden, da han som ung kunstner kom til Skagen første gang. De blev gift og bosatte på Skagen, hvor de blev det faste omdrejningspunkt for kunstnerkolonien. Deres hjem dannede rammen om festligt samvær med de mange andre kunstnere, der kom til Skagen. Men det var også rammen for et enestående arbejdsfællesskab, i en tid hvor mange ellers mente at kunst ikke var noget for kvinder.

09.02.22 – Den danske kaffehistorie - v/Annette Hoff

Annette Hoff, der er historiker og seniorforsker i Den Gamle By, er i gang med at udgive en ny bogserie Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie. Dette foredrag giver et levende indblik i danskernes dagligdag med kaffen fra 1660 og helt op til vor egen tid og man får også et indblik i hvordan forholdet var mellem tedrikkere og kaffedrikkere. Et dybt greb i arkivernes og museernes samlinger har givet os helt ny viden om hvordan udviklingen er gået fra 1700-årenes luksus til nutidens hverdagsforbrug. Det bliver også klarlagt, hvorfor vi i dag er en nation af flest kaffedrikkere, skønt teen var størst i 1700-årene.

23.02.22 – Præst på gaden. Kirken udenfor kirken – v/Peder Thyssen

Gadekirken i Odense er en del af folkekirken og dens gudstjenester varetages af gadepræst Peder Thyssen, som også er sogne-, korshærs-, arresthus- og gøglerpræst. Gadepræstens fornemste opgave er at være præst for de sværest socialt udsatte og gadefolket i Odense. Denne opgave varetager han ved at opsøge disse mennesker på Kirkens Korshærs varmestuer, Kirkens Korshærs herberg og på gaderne i Odense. Han har en rullende varmestue med sig i form af en trehjulet "christianiacykel", der blandt andet indeholder varme drikke, søde sager, hunde-godbidder og strikkede huer, vanter og halstørklæder i den kolde tid.

09.03.22 – Om Nordahl Grieg – v/Lillian Hjort-Westh

Vi synger ofte Kringsatt av fjender. Den er skrevet af den norske digter Nordahl Grieg. Hvem var han? Ham, der kunne skrive så smukke og dybe ord, – ord der efterlader eftertanker.
Jeg vil i foredraget fortælle om denne politisk aktive forfatter og journalist der levede fra 1902 til 43. Han blev bare 41 år, men formåede alligevel at sætte vigtige spor i norsk litteratur og historie.

23.03.22 – Kina efter Corona - Storhed eller Fald – v/Jan Larsen

Hverken corona eller handelskrig har kunnet standse Kina. De breder sig over hele kloden og opkøber havne, råvarer og virksomheder. Men verden er begyndt at se den kommende stormagt mere som en rival end en partner. Og langtfra alt går som planlagt inde i Kina, hvor der er stigende udfordringer for partiet og præsident på livstid, Xi Jinping. TV Avisens tidl. Kina-korrespondent fortæller om Kina’ s udfordringer og om store forandringer i dagligdagen for de 1,4 mia. kinesere.

06.04.22 – Oman – Sultanatet i ørkenen - v/Camilla Kornerup

Oman er et land af sand. Nogle af verdens største ørkener breder sig ud over landet, og omanerne samler sig i oaser og kystbyer. I ørkenen lever få hårdføre beduiner i telte. Her holder de geder og dromedarer i små samfund, som for tusinder af år siden, dannede centrum for en verdensomspændende handel med røgelse.

Bemærk

Prisen inkluderer et spændende foredrag pr. mødegang, hvor Lau Frederiksen byder velkommen. Vi mødes i henhold til kalenderen tirsdage kl. 13.00 - 15.00 ca. hver 14. dag.

Lignende kurser