Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 850 kr/person
  • Enkelt foredrag 150 kr/person

Kursusdage

  • 02-10-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 09-10-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 23-10-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 30-10-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 06-11-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 13-11-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 20-11-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 27-11-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

Mandag den 2/10
Jan Larsen
Kina i forandring
Foredraget er et aktuelt billede af Kina i dag. Om de store forandringer i kinesernes hverdag, den kommende supermagts svære rolle i verden – og overraskende nye sider af folket og landet. Jan Larsen har i 20 år fulgt Kina på tæt hold, som TV-avisens korrespondent i Beijing. Med sin erfaring og mange personlige oplevelser, giver han et ærligt portræt af Kinas udfordringer både ude og hjemme.   


Mandag den 9/10
Lars Ringholm
Danmark i 60’erne -Ubegrænset velfærd og spirende oprør
Der blev vendt op og ned på alting i 1960’erne. Tidligere tiders mådehold og nøjsomhed var glemt og danskerne stod overfor et forbrugs- og velfærdsboom uden sidestykke i historien.
På bare 10 år ændrede landet sig totalt. 1960’erne var en kæmpefest og i 1970’erne ventede en kæmpe-regning.

Mandag den 23/10
Arne Naamansen
Det eventyrlige New Zealand
I et land langt, langt borte findes der et paradis. Landet er ungt og har ingen farlige dyr, men nogle yderst venlige indbyggere. Naturen er varieret, og hele tiden mødes du af grønne, frodige og skiftende landskaber. Landets navn er New Zealand, og det ligger så langt væk fra Danmark, som du kan komme.


Mandag den 30/10
Poul Marcus
Jacob A. Riis
Foredrag om journalist og fotograf Jacob A. Riis.
Som ung tømrersvend emigrerede han til New York. Her levede han som en hjemløs, sulten og fattig vagabond der måtte spise rådne æbler, skyde egern, harer og rotter med en slangebøsse og sælge skindene for at få mad. Ved en energisk men utrolig indsats blev han avisejer, bedste ven med præsident Theodore Roosevelt, fik bygningskomplekser opkaldt efter sig, blev ridder af Dannebrog og var den sidste borger som besøgte kong Christian den 9. på hans dødsleje.


Mandag den 6/11
Flemming Nielsen
Grænselandsskæbner
Journalist gennem 43 år, Flemming Nielsen fra Egernsund fortæller om 3 nære slægtninge: Paul som var med i krigen i 1864 -det slap han skidt fra. Efter 13 dages voldsomme lidelser døde han og efterlod hans enke, Anne Helene, som i 1897 bukkede hun under for en grusom morder. Den 3. slægtning, Johan, slap - som dansksindet sønderjyde - levende fra 1. Verdenskrig, men det var et rent mirakel.


Mandag den 13/11
Flemming Schollaart
Aktiv dødshjælp
“Skal Aktiv Dødshjælp være en mulighed for danske patienter med ubærlig og nyttesløs lidelse?”
Ovenstående er et af de mange spørgsmål, der ofte dukker op i debatten omkring Eutanasi – Aktiv Dødshjælp. Emnet er jævnligt aktuelt, når dagspressen og TV behandler aktuelle tilfælde herhjemme, hvor aktiv dødshjælp er et ønske, men ikke en mulighed. Det fører til, at nogle af disse patienter tager til Schweiz for at få hjælp fra bl.a. Dignitas og Life Circle, hvor ”Freitot – døden der befrier” er en mulighed.
Foredraget er ikke en ”prædiken” for aktiv dødshjælp, men har derimod et oplysende afsæt.


Mandag den 20/11
Niels Jensen
Ivan og Putin ved hvor du bor
Foredrag om de østeuropæiske angrebs planer mod Danmark og Danmarks geostrategiske position som ”prop” i adgangen til Østersøen. De danske stræder–Øresund, Storebælt og Lillebælt–har gennem århundreder–og er stadig et sikkerhedsproblem for Danmark ikke mindst i lyset af den igangværende konflikt i Østeuropa.

Mandag den 27/11
Suzi Apelgren
Kaj Munk
Suzi har formidlet Kaj Munk på hans præstegård i flere år for Ringkøbing-Skjern museum, hun bor på den egn, hvor han virkede og har en dyb indsigt i hans liv og filosofi. Med den nuværende verdenssituation, med krig og undertrykkelse, med trusler om undergang og med fokus på selvet og ligegyldighed med andre, er Kaj Munks liv og synspunkter blevet mere relevante end nogensinde.


Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 70 20 23 77 eller aftenskole@aofsydjylland.dk for at få en reduceret pris.

Lignende kurser