Lignende kurser

Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 300 kr/person

Kursusdage

  • 27-09-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 25-10-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 29-11-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

EFTERÅR 2023 Kursus 7522211900

Tirsdage fra 10 – 12
Pris 300 kr. pr. sæson (3 forelæsninger) inkl. kaffe/te og brød.

27.09 2022 kl. 10

Den ”moderne krig” – Findes den overhovedet?
Ved Cand.Mag og foredragsholder Martin Cleemann Rasmussen

Hvad er moderne krig egentlig? Er denne krigsform med dens teknologi mindre blodig og kan              vi kontrollere den? Hvad betyder den moderne krig for soldaterne på slagmarken og adskiller den moderne krig sig overhovedet fra fortidens krige – og i så fald hvordan? I dette foredrag stiller vi skarpt på disse spørgsmål. Med udgangspunkt i eksempler fra Ukraine, Afghanistan og krigene i cyberspace ser vi på den moderne slagmark. Hvilke våben bruges der? Hvordan forsvarer man sig imod dem – og kan det overhovedet lade sig gøre at overleve den moderne krig? Vi ser eksempler fra på tidligere tiders krige og sammenligner dem med det vi ser i dag. Slutteligt vil vi stille det helt afgørende spørgsmål: Hvordan skal vi som mennesker forholde os til den moderne krig?

 25.10 2022 kl. 10

Amazonas – en fortælling fra Regnskoven
Ved forstkandidat (Cand.Silv.) fra Københavns Universitet Erik Albrechtsen
De tropiske skove har betydning for os alle - især fordi de er vigtige for klimastabilitet og rummer så stor en biodiversitet. Millioner af mennesker lever i regnskovene og er afhængige af dem, men de medvirker undertiden også til deres ødelæggelse. Der er mange myter om regnskovene, men i dette foredrag fortæller forstkandidat Erik Albrechtsen sin personlige fortælling fra Amazonas regnskoven, hvor han arbejdede i en årrække med bæredygtig skovdrift. Erik Albrechtsen har også arbejdet i regnskove i andre tropiske lande, så foredraget tager os på en ”skovtur” i flere lande:

• Hvorfor brænder landmanden sin skov i Amazonas?
• Hvordan dyrker bonden sin kakao i regnskoven i Ghana?
• Hvorfor hjælper træplantning kvinderne i Kenya?
• Hvordan får pygmæerne i Congo beskyttet deres hellige træer?

Som forbrugere langt væk fra tropeskovene er vi undertiden også selv med til at ødelægge skovene – ofte uden at være klar over det. Vi kommer derfor ind på, hvordan vi som forbrugere kan være med til at bevare regnskovene.

29.11 2022 kl. 10
 
Livet i dybhavet

Bo Barker Jørgensen er mikrobiolog og økolog og arbejder især med marine mikroorganismers økologi. Han har udforsket livet i den næringsfattige, mørke og stort set iltfrie verden, der bebos af mikroorganismer mange tusinde meter under havoverfladen. De udgør flertallet af alle levende organismer på vores planet, og bl.a. deres ekstremt langsomme liv er et mysterium.
Bo Barker Jørgensen er cand. Scient, ph.d. og dr. Scient. Han har været professor ved universiteterne i Bremen og i Aarhus og er en højt respekteret forsker. Senest er han blevet inviteret med i National Academy of Sciences, en ære der tidligere kun er overgået 11 danske forskere i akademiets 157- årige historie.
.



Lignende kurser