Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 85 kr/person

Kursusdage

  • 13-04-2023
    Torsdag
    19:00 - 21:00

Beskrivelse

Det aktuelle, ambitiøse og underholdende foredrag om dagens Kina. Om de store forandringer i kinesernes hverdag og arbejdsliv, den kommende supermagts svære rolle i verden - og overraskende nye sider af samfundet og folket.

Kina fremstiller mange af vores varer og påvirker vores økonomi - og tester sin supermagtsstatus, militært og politisk.

Mange spørger, skal vi være bange for Kina?

Andre undrer, er kineserne egentlig lykkelige hjemme i Kina?

Foredraget giver et skarpt billede af det kinesiske samfund. Fra politik, højteknologi til moral og ulighed. Den ubestridte leder, Xi Jinping, har fået mere magt hjemme, men også nye udfordringer i en periode, hvor landet er kommet i modvind og den vestlige verden nu betragter Kina som en rival.

I dagligdagen bekymrer kineserne sig om det et skolesystem der tærer på familiebudgettet, det dyre sundhedsvæsen og et arbejdsliv der bliver mere ekstremt og stresset. For få børn og for mange ældre påvirker samfundet og den traditionelle kultur.

Censuren er benhård og overvågningen er effektiv døgnet rundt.

Mange skævheder i systemet hæmmer udviklingen, hvor ideologi ofte vægtes højere end fakta – og hvor korruption og nul-fejls kultur florerer. Men også hvordan Kina præsterer imponerende projekter i rummet, under vandet, på skinner og i laboratorierne.

Jan Larsen har i snart tyve år fulgt udviklingen i Kina på tæt hold, heraf seks år som TV-avisens korrespondent i Beijing. Med sin store erfaring og mange oplevelser, giver han et ærligt og direkte portræt af Kinas aktuelle udfordringer både ude og hjemme.

Lignende kurser