Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 925 kr/person

Kursusdage

  • 16-01-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 23-01-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 30-01-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 06-02-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 20-02-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 27-02-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 06-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 13-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 20-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 27-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

De hemmelige koldkrigskasser i Grønland

Anne Lif Lund Jacobsen historiker, forsker og tidligere arkivar i Rigsarkivet.

16-01-2023 og 17-01-2023

I 2019 dukke en glemt grønne opmålingsbog op på Rigsarkivet som viste sig at indeholdende de præcise koordinater for to kasser, som i 1952 blev nedgravet i dybeste hemmelighed i Grønland.

De tidlige koldkrigsår var præget af usikkerhed og frygten for en altødelæggende atomkrig.  Dengang var den danske statsgeodæt og officer Jens-Frederik Chantelou chef for en afdeling på Geodætisk Institut. Han var ansvarlig for alle de opmålinger, man skulle bruge for at lave kort over Danmark. I 1952 besluttede han sig for at sende to kasser til Grønland med strengt fortroligt indhold, som kunne anvendes, hvis det blev nødvendigt at genopbygge Danmark fra grunden. Det var vital information om det danske landskab – herunder opmålinger, der lå til grund for kortlægning af hovedveje, kraftvarmeværker, rensningsanlæg og havne, som kasserne gemte på. Chantelou gravede kasserne ned et hemmeligt sted i Grønland, så informationerne ikke faldt i de forkerte hænder, hvis katastrofen skulle indtræffe. 

Flere ekspeditioner havde forsøgt at lokalisere de sagnomspundne kasser, men i 2020 gik den endegyldigt sidste ekspedition mod Grønland i gang med kurs mod de to ’koldkrigskasser’. Ekspeditionen og dens resultater blev efterfølgende til et program i tre afsnit på DR.

Med på ekspeditionen var historiker og arkivar Lif Lund Jacobsen som for første gang vil fortælle hele historie om den hemmelige nedgravning og hvordan danske embedsfolk forsøge at spille kispus med både Sovjet Unionen og USA.

Et Arbejdsliv på Iskanten

Cecilia Vanman eventyrer

23-01-2023 og 24-01-2023

Cecilia Vanman tager publikum med bag scenen på et unikt arbejdsliv som ekspeditionsleder og havpattedyrbiolog ved iskanten i Arktis. Vi rejser blandt andet med på en spændende filmekspedition på jagt efter hvalrosser, hvidhvaler og narhvaler ved 76nde breddegrad i Canada, i fodsporene på legendariske opdagelsesrejsende under ekspeditioner igennem den mytiske Nordvestpassage og møder udfordrende storme, isbjørne og overvældende natur i den arktiske ødemark.

Cecilia formidler levende og engageret, og publikum er med hele vejen, når havisen knager faretruende under flyverens landingsstel, og stormbølgerne vælter ind over forskningsskibets stævn.

Udover at være Formand for Kvindelige Eventyreres Klub, er Cecilia den første danske kvinde der er blevet optaget som ’Fellow’ i Explorers Club, verdens mest prestigefyldte klub for opdagelsesrejsende og eventyrere og hun er den første dansker som har krydset Nordvestpassagen på tre forskellige ekspeditioner.

Christian Eugen-Olsen ind på livet ved hoffet

Christian Eugen-Olsen

30-01-2023 og 31-01-2023

Christian Eugen-Olsen er dansk officer og hofembedsmand, som både har fungeret som ceremonimester for hendes majestæt Dronning Margrethe, samt kammerherre og oberstløjtnant i Den Kongelige Livgarde. Han var ceremonimester fra 1990 til 2012. En ceremonimester er ansvarlig for modtagelser af ambassadører og udenlandske statsoverhoveder, arrangerer officielle festligheder og planlægger rejser for de kongelige i ind – og udland, bl.a. sommertogter rundt i Danmark med Kongeskibet Dannebrog. Christian Eugen-Olsen har i sit embede som ceremonimester bl.a. stået for Prins Joachim og Prinsesse Alexandras bryllup, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys bryllup, Dronning Margrethes 60 års fødselsdag og Dronning Ingrids begravelse. Han er desuden barnebarn af den legendariske filmmand Ole Olsen.

Med sit foredrag kommer Christian Eugen-Olsen ind på livet ved hoffet, historierne, der knytter sig hertil, fx hvor man bor henne, samt naturligvis regentens virke og hoffets organisation. Mange vil sikkert synes, det er skægt, at få lov til at komme med bag de kongelige murer.

Big Balagan: Det israelske samfund set fra mine øjne

Sarah Arnd Linder

06-02-2023 og 07-02-2023

Balagan, rod på hebraisk, er hvad det israelske samfund repræsenterer for mig. Med utallige typer af jøder, kulturer, madvaner og mere, samt den israelske-palæstinensiske konflikt i baggrunden, er det udfordrende at finde hoved og hale i det.

Chronique scandaleuse

Kent Alstrup

20-02-2023 og 21-02-2023

Dette foredrag er i den lettere ende med pikante historier og dyneløft i de kongelige kredse – og hvilke slotte skandalerne foregik på. Vi er mest i Danmark, men kommer også en del rundt i Europa, fra Sverige i nord til Portugal i syd og fra Rusland i øst til England i vest. Vi møder kendte ansigter som Christian IV og Struensee til mindre kendte som Gustav III af Sverige.

Forfatteren Selma Lagerlöf

Anne Knudsen

27-02-2023 og 28-02-2023

I foredraget fortælles om foregangskvinden Selma Lagerlöf. Selma Lagerlöf skrev om ”Nils Holgersson”, som rejser gennem Sverige på ryggen af Morten Gase. Hun skrev ”Kristuslegender” og romanen ”Jerusalem”, som er læst i flere generationer. Der fortælles om opvæksten på Mårbacka i Värmland, hvor hun tidligt besluttede, at hun ville være en verdensberømt forfatter. I 1909 fik hun Nobelprisen i Litteratur, og hendes bøger er blevet oversat til 60 sprog. Selma Lagerlöf ville have en uddannelse. Det fik hun! Mod sin fars ønske. Hun levede i en tid, hvor de traditionelle kønsroller kom til debat, og man begyndte at tale om hetero- og homoseksualitet. Hun klippede sit hår kort og kæmpede for kvindesagen og kvinders valgret. Hun gjorde sig økonomisk uafhængig og frem til sin død i 1940 levede hun sammen med kvinder. Hun stod ved sig selv og har været med til at bane vejen for kvinders ligestilling.

Kommer snart

06-03-2023 og 07-03-2023

Kommer snart

13-03-2023 og 14-03-2023

The Beatles

Peter Søvad og Jan Borre

20-03-2023 og 21-03-2023

Musikalsk foredrag om Beatles. Et foredrag der veksler mellem sang, fortælling og fællessang. Peter Søvad sang og Bas og Jan Borre sang og guitar.

Danmark gennem 25 år set gennem tv-kameraet

Claus Hagen Petersen

27-03-2023 og 28-03-2023

Claus Hagen Petersen har arbejdet som TV- og radiojournalist fra 1985 til 2015.

Han startede i monopoltiden i DR og var med fra starten på TV 2 i 1988, hvor det blev til mere end 400 udsendelser inden turen gik tilbage til DR og ”Deadline” og senere P1. Han har interviewet en lang række toppolitikere og andre personligheder, der prægede samfundsudviklingen i 80’- 90’- og 00’erne, og han har desuden i mere end 15 år kommenteret begivenheder i kongehuset på TV og bl.a. produceret en længere tv-serie om Danmarks historie på TV 2.

Han giver sit bud på de store samfundsomvæltninger, vi har været vidne til, som han oplevede dem på den anden side af kameraet, krydret med en mængde anekdoter.


Lignende kurser