Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 800 kr/person

Kursusdage

  • 30-01-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 06-02-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 20-02-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 27-02-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 06-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 13-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 20-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00
  • 27-03-2023
    Mandag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

Mandag 30.1
Forfatter Ph.d. Kasper Støvring Om Johs. V. Jensens roman “Kongens fald” - den bedste danske roman nogensinde.
”Kongens fald” blev i 1999 kåret af danskerne som den bedste roman nogensinde. Og det er der også rigtig god grund til. Johannes V. Jensens fortælling har episk format og er skrevet i et meget dristigt sprog med utallige overraskende formuleringer, billeder og iagttagelser. Ikke mindst har motiverne og temaerne i romanen eksistentielt bud til alle mennesker på tværs af tiderne.
Foredraget vil belyse centrale afsnit af bogen, og der vil blive læst højt af udvalgte passager fra romanen.

Mandag 6.2.2023
Jæger Fanny Møller: Man spiser da zebra
Støvet hvirvle dovent i den tørre, varme luft. Lyden af de summende insekter er øredøvende. ”You see him, you see him??” ”I have him” – og så falder skuddet.
Jeg havde mange spørgsmål, da jeg, alene kvinde, kørte ud for at gå på jagt i Sydafrika. Som alle gode historier er der det hele: Spænding, blod, død og bar hud. For ikke at tale om mødet med en kultur, der er så fremmed for en kvinde fra Danmark.

Mandag 20.2.2023
Forfatter Palle Reimann Pest, kopper og kloge koner.
Karantæne og vaccine er ord, vi kender fra middelalderen. Fra en gang hvor man troede, blodet blev dannet i leveren, at hjertet husede livsånden og at mennesket bestod af fire kropsvæsker.  Jordemødre og kloge koner behandlede med besværgelser og naturmedicin og blev brændt på bålet, når det gik galt. Dengang vidste man intet om bakterier eller virusser, men man havde alligevel en vaccine mod kopper. Foredraget tager dig med på en farverig tur blandt hekse og middelalderens medicinske viden og eksperimenter.

Mandag 27.2.2023
Præst Elise Lind Balslev Tove Ditlevsens barndom - Genfortælling og oplæsning af digte.
”Tove-feberen” går verden over efter at Tove  Ditlevsens ”Københavnertrilogi” ”Barndom, Ungdom, Gift” for nylig er blevet oversat til engelsk og lovprist som genial litteratur.
Vi skal høre genfortalt den første ”Barndom”, som foregår på Vesterbro og fortæller om en lille pige, som var lidt anderledes end de andre børn i gaden og gården og som græd, når de sang salmer til morgensang i skolen. Hun vidste tidligt, at hun ville være digter, selvom hendes far sagde, at ”Det kunne piger ikke blive”

Mandag 6.3.2023
Eventyrer Henrik Bjørn På motorcykel fra Hanoi til Saigon ad Ho Chi Minh-vejen
På motorcykelrejse fra Hanoi til Saigon.
I 2022 kørte jeg 2.862 km på motorcykel solo ad Ho Chi Minh-vejen fra Hanoi til Saigon (siden 1976 officielt kendt som Ho Chi Minh City).
Rejsen inkluderede bl.a. afstikkere til Cuc Phoeng, Phong Nha-Ke Bang samt Cat Tien nationalparkerne.
Turen bød på et besøg hos etniske mindretal samt slagmarker fra Amerika krigen såsom Khe Sanh Combat Base og Hamburger Hill.

Mandag 13.3.2023
Højskolelærer Christian Friis Van Gogh - liv og kunst
Historien om van Goghs liv og kunst til hans tidlige død i en alder af 37 år er en gribende fortælling. Hans værker sælges til skyhøje priser på internationale kunstauktioner, men i sit liv forblev han fattig og stort set ukendt. På ti år producerede han over 900 malerier, men solgte i sin levetid kun et enkelt. Myterne om ham er mange. Hans dedikation til kunsten kostede ham hans helbred, og hans belastede sindstilstand førte ham til at skære sit øre af og endelig til at tage sit eget liv. Samtidig viser hans breve ham som et intelligent og lidenskabeligt menneske, og i hans malerier træder en dybt original kunstner frem.

Mandag 20.3.2023
Arkivchef og foredragsholder Jørgen Dichmann Rasmussen: Ved du, hvem du er (slægtsforskning)
Rigtig mange danskere har fået blod på tanden til selv at finde ud af deres egen families historie, hvilket der er rigtig gode muligheder for. Foredraget vil give eksempler på det udbytte og den fornøjelse, man kan have af at dyrke slægtsforskning, samt fortælle om nogle af de mange muligheder, der er for at studere slægtens historie via PC’en.

Mandag 27.3.2023
Kim Winther og Kuno Bag om bøllen - Fængselsbetjent mm. og tidligere indsat
Hør om livet på kanten og om fængslernes heldagskoncept ”bag om Bøllen”, hvor vi tegner et billede af en kriminel og sætter fokus på adfærd, mobning, misbrug, vold, fængsel med mere.


Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 70 20 23 77 eller aftenskole@aofsydjylland.dk for at få en reduceret pris.

Lignende kurser