Sy hvad du vil
Har du lyst til at fremstille dit eget tøj?
Så er kursuset her lige noget for dig. Uanset om du er ny syentusiast og aldrig har siddet ved en symaskine før, eller om du har erfaring og bare gerne vil fortsætte med at udvikle dig, er du meget velkommen.
Du kan lærer at sy helt fra bunden og får en grundig introduktion til materialer, teknikker og værktøjer. Har du allerede kendskab til syning, kan du få ny inspiration, vejledning og idéer til nye projekter.
Vi arbejder med udarbejdelse og tilpasning af personlige mønstre, så tøjet passer præcis til din krop og stil. Du får mulighed for at sy alt fra undertøj til overtøj – og både til børn og voksne. Kurset giver dig både færdigheder og selvtillid til at skabe unikt, personligt tøj med fokus på kvalitet og bæredygtighed.
Der er plads til fordybelse, kreativitet og hyggeligt samvær med andre syentusiaster.
Medbring: Du skal medbringe symaskine, stof, tråd, sygrej og nogle idéer til hvad du skal til at sy.
Så finder vi mønstre og retter til efter personlige mål.
Kom og vær med i dejligt selskab, hvor vi får syet igennem.
Kursusdetaljer
1.750 kr./person
Underviser
Eva Dam
Eva er uddannet modelkonstruktør fra Bakani og har en stor passion for design og syning. Med 5 års erfaring som ejer af sin egen systue har hun arbejdet med alt fra skræddersyede designs til kreative projekter.
Med Eva som underviser er du i trygge hænder, uanset om du er nybegynder eller erfaren. Hun glæder sig til at hjælpe dig med at udnytte potentialet i dine maskiner og skabe smukke, unikke designs.
1.750 kr./person
Tilmeld kursus