Sy din egen BH
Vi starter med at dykke ned i en farverig verden af materialer – blonder, mesh, jersey og alt det lækre, der kan blive til din helt egen unikke bh. Når vi har styr på mulighederne, og du er godt klædt på til at vælge, hvad der passer til netop dig, kigger vi på forskellige opsyede modeller. Det er her, du kan finde inspiration og få en fornemmelse af, hvilken stil og pasform du går efter.
Når du har valgt både model og materialer, begynder det sjove for alvor! Du tegner dit mønster, klipper din bh ud i de udvalgte stoffer, og så er du i gang med dit helt eget projekt.
For at få det bedste resultat, er det vigtigt, at du kender din symaskine godt – og husk, den skal medbringes! Vi gennemgår alle de nødvendige teknikker sammen, som f.eks. påsyning af elastik, tubebånd og hvad vi ellers får brug for undervejs.
Materialeliste:
Blyanter
Mønsterpapir
Tegnetrekant eller lineal
Knappenåle
Papirsaks
Skarp stofsaks
Lille, spids og skarp saks
Opsprætter (som vi forhåbentlig ikke får brug for 😉)
Symaskinenåle – gerne tynde til strækstof
Sytråd i farver, der passer til dine stofvalg
Underviser medbringer et udvalg af spændende materialer, som du kan købe undervejs – også bøjler, som ellers kan være lidt af en jungle at finde de rigtige af, hvis man ikke har mulighed for at prøve dem først.
Kursusdetaljer
665 kr./person
Underviser
Merete Hansen
665 kr./person
Tilmeld kursus